*

Europa

Finsbury Park-øjenvidne: Gerningsmanden råbte, at han »ville dræbe alle muslimer«

Angrebet skete ved en moske i London.

Foto: Tim Ireland/AP

Britisk politi efterforsker en påkørsel af en menneskemængde nær en moské i London natten til mandag som "potentiel terror".

Angrebet har efterladt én død samt otte sårede, og nu har øjenvidner løftet sløret for detaljer omkring angrebet.

En af disse er Abdulrahman Saleh Alamoud, og til BuzzFeed News fortæller han, at en varevogn pludseligt kom kørende mod ham og nogle andre personer, der var i gang med at hjælpe en ældre mand, der var faldet om.

»Den store varevogn kom kørende direkte mod os,« siger Abdulrahman Saleh Alamoudi til mediet.

Britisk politi: En person er død og to i kritisk tilstand

»Jeg tror, at mindst otte eller 10 personer kom til skade. Heldigvis lykkedes det mig at flygte. Og så kom fyren ud af sin varevogn,« siger Alamoudi og fortæller, at den formodede gerningsmand steg ud af køretøjet, hvorefter det lykkedes ham at holde gerningsmanden nede på asfalten.

»Han skreg, han sagde: "Jeg vil slå alle muslimer ihjel. Jeg vil slå alle muslimer ihjel." Han sendte slag af sted.« 

Herefter lykkedes det Abdulrahman Saleh Alamoudi og andre tilstedeværende at få den formodede gerningsmand under kontrol på asfalten.

Borgmester kalder London-hændelse for et »rædselsvækkende terroristangreb«

»Så sagde han: "Slå mig ihjel. Slå mig ihjel." Jeg sagde: "Vi slår dig ikke ihjel. Hvorfor gjorde du dette?" Han ville ikke sige noget,« fortæller Abdulrahman Saleh Alamoudi til BuzzFeed.

Alamoudis øjenvidneberetning kan ses i nedenstående video.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her