*

Europa

May begræder "forfærdelig påkørsel" ved moské i London

Den britiske premierministers tanker går til kvæstede, pårørende og beredskabet efter påkørsel i London.

Foto: Yui Mok/AP

Den britiske premierminister, Theresa May, beskriver nattens påkørsel af en menneskemængde i nærheden af en moské i London som en "forfærdelig hændelse".

- Alle mine tanker går til de kvæstede, deres pårørende og beredskabstjenesten på stedet, siger May ifølge AP.

Kort efter midnat lokal tid kørte en varebil ind mod en menneskemængde i det nordlige London, hvor adskillige blev såret.

Varevogn pløjede fodgængere ned nær moské i London

En mand er blevet anholdt efter episoden. Ifølge Muslim Council of Britain, der er en paraplyorganisation for muslimske foreninger i Storbritannien, påkørte bilen en gruppe mennesker tilknyttet en moské ved Finsbury Park.

Påkørslen fandt sted, mens bedende forlod moskéen efter en aftenbøn i forbindelse med ramadanen, der afholdes i denne måned.

Også lederen af den britiske opposition, Jeremy Corbyn, kommenterer episoden på Twitter:

- Jeg er i total chok over at høre om hændelsen ved Finsbury Park i aften, skriver Labour-lederen.

- Jeg har været i kontakt med moskéen, politiet og byrådet i Islington i forbindelse med hændelsen. Mine tanker går til dem, der er ramt af denne forfærdelige hændelse, skriver han på Twitter.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her