*

Europa

Byråd vil gøre Ariana Grande til æresborger i Manchester

Manchester vil hædre sangerinden for at have iværksat velgørenhedskoncerten "One Love Manchester".

Ariana Grande ved mindekoncerten i Manchester. Foto: Dave Hogan/AP

Byrådet i Manchester planlægger at tildele Ariana Grande et æresborgerskab efter angrebet den 22. maj, hvor 22 personer blev dræbt under sangerindens egen koncert i Manchester Arena.

Ariana Grande stablede blot to uger efter angrebet en velgørenhedskoncert på benene i byen. Omkring 50.000 mennesker deltog i mindekoncerten "One Love Manchester", hvor artister som Justin Bieber, Robbie Williams og Katy Perry optrådte. Begivenheden indsamlede i omegnen af 20 mio. kr. til ofrene for angrebet og blev årets mest sete program på BBC.

Det er bl.a. arbejdet med mindekoncerten, som byen gerne vil hædre sangerinden for.

Mindekoncert for Manchester-ofre blev årets mest sete program på BBC

»Vi har alle haft grund til at være utroligt stolte af Manchester og den medfølende måde, hvorpå byen og alle dem, der er forbundet med den, har reageret på de forfærdelige begivenheder den 22. maj - med kærlighed og mod snarere end had og frygt,« siger lederen for byrådet, Sir Richard Leese, til BBC.

Han kalder Ariana Grande for et godt eksempel på dette.

For at tildele en borger uden for bygrænsen en hæder som denne, er byrådet nødt til at vedtage en ny ordning. Derfor skal forslaget til afstemning den 12. juli. Bliver det vedtaget, kan Ariana Grande blive den første modtager af ærestitlen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her