*

Europa

Medie: FBI advarede briterne om Salman Abedis terrorplaner i januar

Salman Abedi dræbte 22 mennesker ved Manchester Arena.

Dette billede af Salman Abedi blev offentliggjort af politiet i Manchester umiddelbart efter angrebet. Foto: Greater Manchester Police via AP

Fire måneder før den 22-årige Salman Abedi tog 22 mennesker med sig i døden under et angreb ved Manchester Arena, advarede den amerikanske efterretningstjeneste FBI sine britiske kollegaer i MI5 om den libysk-fødte brites terrorplaner.

Det fortæller en sikkerhedskilde ifølge avisen The Independent.

Politiet har anholdt en 23-årig mand for Manchesterangreb

FBI-agenter kunne i januar angiveligt berette om, at den 22-årige mand var en del af en nordafrikansk Islamisk Stat-terrorcelle, der havde planer om at udføre et angreb på britisk jord.

»Efter dette tip blev Abedi og andre medlemmer af gruppen undersøget af MI5. PÅ det tidspunkt blev det antaget, at Abedi havde planer om at myrde en politisk person. Men der kom ikke noget konkret ud af efterforskningen, og på tragisk vis faldt han ned i den prioriterede rækkefølge af overvågede personer,« siger kilden ifølge The Independent.

Det har tidligere vakt kritik, at de britiske myndigheder havde haft Salman Abedi i søgelyset inden angrebet den 22. maj uden at tage affære.

MI5 har forsvaret sig med, at man har gang i over 500 aktive terrorefterforskninger med 3.000 forskellige personer.

Salman Abedi var en af 20.000 personer, som var i efterretningstjenestens søgelys, ifølge Reuters.

Efterretningstjenesten har meldt ud, at man vil gennemføre en undersøgelse af, hvordan man håndterede advarslerne om Salman Abedi inden angrebet i Manchester.

»Det er et rigtigt skridt, at MI5 foretager en undersøgelse af sig selv efter Manchester-angrebet«, siger den britiske indenrigsminister«, Amber Rudd.

16 personer er blevet anholdt for deres mulige tilknytning til angrebet ved Manchester Arena, heriblandt Salman Abedis lillebror, Hisham Abedi, og far, Ramadan Abedi.

De blev begge anholdt i Tripoli i Libyen.

Faren har tidligere slået fast, at hans søn er uskyldig.

»Vi tror ikke på, at man skal dræbe uskyldige,« udtalte han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her