*

Europa

Medmenneskeligheden hersker i Manchester efter bombeangreb

Helt almindelige mennesker er trådt til med hjælp til de berørte efter angrebet.

Den britiske premierminister, Theresa May, har betegnet episoden som »et afskyeligt terrorangreb«. Foto: Peter Byrne/AP

I Manchester har hoteller, taxaer, forretninger og private borgere hele natten sørget for de koncertgæster, der måtte være strandet eller have brug for hjælp efter angrebet ved Manchester Arena mandag aften.

Ifølge lokalavisen Manchester Evening News har hoteller tilbudt gratis overnatning, og forretninger nær koncertstedet holdt åbent for at tilbyde berørte koncertgængere eller pårørende mad og drikke.

På Twitter trendede hashtagget "RoomForManchester" natten til tirsdag, og tilbuddene om hjælp blev hurtigt mange.

»Jeg har en sofa, tæpper og te, hvis nogen skulle have brug for det,« skrev brugeren Rebecca Topham.

»Jeg bor 10 minutter væk fra arenaen, og hvis nogle har brug for mad eller drikke, eller skal bruge en sofa eller at lade deres telefoner op, så kontakt mig,« skriver en anden.

May: Manchester-angreb efterforskes som terrorhandling

Flere forretninger og privatpersoner har stillet sig til rådighed for folk, der har brug for at lade deres telefoner op for at ringe til familie og venner og sige, at de er OK.

Flere meddeler også, at taxaer i området nær arenaen tilbyder gratis kørsel til folk, hvis de ikke kan komme hjem fra koncerten.

»AJ er taxachauffør. Han tilbød gratis kørsel til alle, der havde brug for hjælp efter Manchester-eksplosionen. Han sagde, at øjenvidner beskrev det som en "krigszone",« skriver BBC-journalisten Jason Gallagher på Twitter.

Mindst 22 mennesker er dræbt, efter at en eller flere eksplosioner mandag aften rystede Manchester Arena, hvor sangerinden Ariana Grande netop havde givet koncert.

Den britiske premierminister, Theresa May, har betegnet episoden som »et afskyeligt terrorangreb«.

Mindst 19 dræbt i muligt terrorangreb i Manchester

Omkring 21.000 mennesker menes at have været gæster til koncerten, heriblandt mange børn og unge. Der meldes stadig om savnede koncertgængere, og foreningen Missing People er til stede i Manchester for at koordinere indsatsen for at bringe folk i kontakt med hinanden.

De nærmere omstændigheder omkring angrebet er endnu ikke kendt.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her