*

Europa

Kvinde som anmeldte Assange er chokeret over droppet sag

Det er en skandale, at Assange med voldtægtsanklage kan slippe uden om en domstol, siger kvindes advokat.

Julian Assange. Foto: Frank Augstein/AP

Advokaten for den ene af de to kvinder, der hævder, at Julian Assange voldtog dem i 2010, er stærkt kritisk over for, at de svenske anklagere dropper sagen mod WikiLeaks-stifteren.

Advokaten Elisabeth Massi Fritz fortæller, at hendes klient er stærkt chokeret.

- Det er en skandale, at en mistænkt voldtægtsmand kan holde sig fri af retsvæsnet og dermed slippe for at blive prøvet ved en domstol, siger hun.

Den sag burde være afgjort i retten, mener hun.

Sverige anklagede i slutningen af 2010 Assange for at have voldtaget de to svensk kvinder.

Assange havde forinden på WikiLeaks udsendt hundredtusinder af lækkede dokumenter om USA's krig i Afghanistan og Irak.

Han frygtede at blive tilbageholdt og udleveret til USA. I USA risikerer han at blive tiltalt for spionage.

I 2012 søgte han tilflugt på Ecuadors ambassade i London. Her har han opholdt sig siden. Assange er australsk statsborger.

- En bedømmelse i retten for den, som har været udsat for en voldtægt, er meget vigtig, lige som muligheden for at blive rehabiliteret, siger Elisabeth Massi Fritz.

Assange jubler efter ophævelse af anklage - men britisk politi vil stadig anholde ham

- Min klient er chokeret, og ingen beslutning om at nedlægge sagen kan få hende til at ændre opfattelse af, at Assange har voldtaget hende, siger hun.

Den svenske chefanklager sagde på et pressemøde fredag middag, at Assange ikke er sluppet helt af krogen i Sverige.

Hvis Julian Assange skulle komme til Sverige, inden sagen forældres i 2020, kan der indledes en ny efterforskning.

Hun understregede, at med dagens meddelelse fra anklagemyndigheden er der ikke taget stilling til, om Assange er skyldig eller uskyldig.

/ritzau/TT
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her