*

Europa

Storbritanniens regering vil have fingre i Twitter-data

Britisk regering må ikke få adgang til brugerdata på Twitter, som ifølge regeringen bruges i terrorbekæmpelse.

Storbritannien klager til Twitter, efter at mediet har begrænset myndighedernes adgang til data.

Det siger en talsperson for premierminister Theresa May onsdag ifølge Reuters.

Det er avisen The Telegraph, der citerer erhvervskilder for, at Twitter har tilbagekaldt data, der hjælper politiet og efterretningstjenester med at identificere trusler.

Det sker, fordi det sociale medie ønsker at forhindre, at firmaer bruger data til at overvåge dets brugere.

- Vi protesterer mod denne beslutning. Vi er i forhandlinger med Twitter om at få adgang til disse data, siger Mays talsperson til journalister.

Han tilføjer, at sociale medier bliver nødt til at spille en rolle i regeringens kamp mod terror.

The Telegraph skriver, at britiske ministre er "rasende" over beslutningen og har forsøgt at omgøre den. Hidtil uden held, siger en kilde i branchen til avisen.

Ifølge den britiske tv-station BBC's oplysninger er den pågældende data tilgængelig for private virksomheder. Men det britiske indenrigsministerium har ikke fået adgang til det, skriver BBC.

Striden mellem den britiske regering og Twitter er den seneste i en række af uoverensstemmelser mellem myndigheder og sociale medier i Storbritannien.

Britiske ministre har opfordret selskaber som Twitter og Facebook til at gøre mere for at forhindre, at materiale relateret til terror spredes på nettet.

Sidste år blokerede Twitter også for, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA kunne få adgang til data fra det sociale medie, skriver The Telegraph.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her