*

Europa

Franske præsidentkandidater sender tanker til politiet

De franske præsidentkandidater udtrykker sympati for fransk politi efter skudepisode i Paris.

Alt imens de franske præsidentkandidater torsdag aften var i fuld gang med en tv-debat, blev den franske hovedstad, Paris, udsat for et skudangreb, der har kostet mindst en betjent livet.

Yderligere to betjente er såret efter angrebet, der ifølge nyhedsbureauet Reuters blev udført af mindst en, måske to gerningsmænd på Champs-Élysées.

En betjent dræbt af skud i Paris - to er såret

Flere af de franske præsidentkandidater udtrykker sympati med byens politi.

- Jeg hylder sikkerhedsstyrkerne, der ofrer deres liv for at beskytte vores, skriver kandidaten for det store konservative parti, Francois Fillon, på Twitter.

Fillon har i øvrigt øjeblikket indstillet sin valgkamp, skriver Reuters, der citerer en medarbejder i hans kampagnestab.

Øjenvidne til skyderi i Paris: Jeg hørte seks skud

Også den franske højrefløjskandidat Marine Le Pen udtrykker sin sympati.

- Medfølelse og solidaritet til vores sikkerhedsstyrker, der igen er blevet udsat for angreb, skriver Marine Le Pen på Twitter.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her