*

Europa

Brev fra Dortmund stikker i flere retninger

De tre identiske breve fra gerningsstedet indeholder mærkværdig modsætninger.

Dortmundspillerne står uden for holdets hotel efter eksplosionen. Foto: Martin Meissner/AP

»I Allahs navn, den nådige, den barmhjertige.«

Sådan starter de tre identiske breve som politiet har fundet på stedet for tirsdagens eksplosioner i Dortmund. Indledningen er typisk, og den peger unægteligt læseren i én bestemt retning.

Politiet har da også anholdt en person fra det islamistiske miljø i Tyskland, men alligevel understreger myndighederne, at brevet endnu ikke kan verificeres, og det kan der være flere gode grunde til.

Tre tyske medier, NDR, WDR og Süddeutsche Zeitung, har nemlig haft brevet til gennemsyn, og tilsyneladende indeholder det flere selvmodsigelser.

En mistænkt er anholdt efter eksplosioner ved Dortmund-bus

Brevet er inddelt i otte sætninger, og allerede i den første er det iflg. Süddeutche Zeitung gal med stavningen.

»12 ungläubige würden von unseren Gesegneten Brüder in Deutschland getötet,« står der. Sætningen indeholder ikke mindre end fire stavefejl – f.eks. burde ungläubige starte med stort og Gesegneten med lille.

Stavefejlene passer umiddelbart meget godt ind i billedet af den lavtuddannede, islamistiske terrorist, og kan måske endda antyde at afsenderen ikke var hjemvant i det tyske sprog – en nytilkommen.

Efterforskere: Eksplosion i Dortmund kan have relation til islamister

Modsætningen opstår dog to linjer længere ned, hvor afsenderen pludselig begynder at stave og bøje de tyske ord til perfektion. Dermed understreger brevet endnu engang, hvor vigtigt det er at undgå forhastede konklusioner.

Brevet gennemgås lige nu af eksperter, for indtil videre har det rejst flere spørgsmål end det har givet svar. Hvorfor skulle en islamistisk terrorist f.eks. efterlade en note, når de normalt kommunikerer på internettet?

Og hvorfor, som Süddeutche Zeitung spørger, er IS-sympatisører pludselig begyndt at interessere sig for amerikanske lufbaser i Europa? Et af kravene fremstillet i brevet er nemlig lukningen af basen Ramstein, der har eksisteret siden 1952.

Tidligere på dagen blev et brev bragt på en stærkt venstreorienteret hjemmeside undersøgt af myndighederne, men det anses nu af politiet som et vildspor.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her