*

Europa

Svensk politi overmandede eftersøgt Bandidos-rocker

Finsk rocker, der var eftersøgt for narkohandel, blev anholdt, straks efter han steg ud af fly fra Thailand.

En af Finlands mest eftersøgte forbrydere er mandag aften blevet sat bag lås og slå, efter at han blev anholdt i Arlanda-lufthavnen i Stockholm.

Det skriver Aftonbladet.

Manden er ifølge den svenske avis et ledende medlem af rockergruppen Bandidos i Finland.

Han var lige steget ud af et fly fra Thailand klokken 18.45, da politiet slog til.

En inspektør fra den afdeling af svensk politi, der står for samarbejdet med andre lande, fortæller, at rockeren i Finland har en lang voldshistorie bag sig.

- Han havde naturligvis ikke en chance for at slippe forbi os, og han blev pågrebet, lige efter at han forlod flyet, siger inspektøren.

Anholdelsen forløb roligt, da rockeren først havde indset, at han var i undertal, tilføjer han.

Rockeren, der er i 40'erne, er et ledende medlem af en Bandidos-afdeling i den finske by Tampere.

Han har været internationalt efterlyst siden efteråret på en mistanke om have solgt 25 kilo amfetamin og kokain i Finland.

Rockeren flygtede til Thailand, hvor han ifølge avisens oplysninger gemte sig sammen med sin kæreste. Men finsk politi fik ham opsporet.

Gennem et samarbejde mellem svensk og finsk politi fik efterforskere nys om, at manden planlagde at rejse tilbage og skjule sig i Sverige.

- Vi blev bekendt med hans planer om at flyve til Sverige og slå sig ned her, siger politiinspektøren.

- Han havde helt sikkert tænkt sig at finansiere sit ophold i Sverige ved at fortsætte med narkotikahandel sammen med sine svenske Bandidos-venner, tilføjer han.

Rockeren har ifølge inspektøren undervurderet politiet.

- Han sad nok i Thailand og kom på den tossede idé at forsøge at smutte ubemærket ind i Sverige. Men han forstod ikke, hvor omfattende det nordiske politisamarbejde er. Vi har øjne og ører overalt, siger han til Aftonbladet.

Rockeren vil sandsynligvis blive udleveret til Finland.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Annonce
En afstikker værd: Det italienske fata morgana-slot midt i Kanalen
Premiere-aktuelle Victoria & Abdul kaster lys over dronningens senere år, og mange af scenerne er filmet på og omkring slottet, hvor det meste står som på Victorias dødsdag. Vi var på besøg. 
Se flere
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her