*

Europa

»Snart vil hellige krige begynde i Europa«

Trods Geert Wilders nederlag i Holland, påstår tyrkisk toppolitiker, at Europa har kurs mod en religionskrig.

Tyrkiets udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu advarer Europa mod religions krig. Foto: Daniel Reinhardt/AP

Det hollandske valg er overstået, og selvom vælgerne gav Geert Wilders en solid fremgang, forblev statsminister Mark Ruttes parti det største. Resultatet fik mange europæiske ledere til at juble, men ikke tyrkerne.

»Valget i Holland er nu overstået, men når du kigger på de mange partier, ser du, at der ikke er nogen forskel imellem socialdemokrater og den fascistiske Wilders. De har alle den samme mentalitet,« sagde den tyrkiske udenrigsminister ifølge Hyrriyet.

Erdogan kalder Holland for nazister og fascister

Det var Tyrkiets første officielle reaktion på det hollandske valg, og Wilders nederlag beroligede på ingen måder udenrigsministeren.

»Hvor vil I hen? Hvad vil i med Europa? I trækker kontinentet ned i afgrunden. Snart vil hellige krige begynde i Europa,« lød det fra Mevlut Cavusoglu, der tilføjede:

»De dræbte hinanden for hundrede år siden, fordi de havde forskellige religioner.«

Hollandsk valg: Geert Wilders patriotiske forår udeblev

Få timere efter udenrigsministerens udtalelse, fortsatte præsident Erdogan i samme spor. Det skete som reaktion på en dom fra EU-domstolen, der betyder at virksomheder gerne må forbyde ansatte at bære tørklæde.

»De har startet et opgør imellem korset og halvmånen, der er ingen anden forklaring. Skam over EU. Ned med jeres europæiske principper, værdier og retfærdighed,« sagde præsidenten ifølge The Independent til sine støtter i byen Sakarya.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Umuligt tyrkisk EU-medlemskab
Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører (V)
Det har i lang tid virket, som om Tyrkiet mere bejler til et medlemskab af Den Arabiske Liga end til et EU-medlemskab.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her