*

Europa

Identitetsløse asylansøgere: Tyskland tager nyt redskab i brug

Flygtninge og migranter uden gyldige identitetspapirer er et stort problem over hele Europa. Tyskland gør nu noget ved det.

I 2015 kom 1,1 mio. flygtninge og immigranter til Tyskland – 60 pct. af dem uden gyldige identitetspapirer. Foto: Sebastian Kahnert/dpa via AP

Tre ud af fem asylansøgere ankommer til Tyskland uden gyldige identitetspapirer. Derfor har myndighederne svært ved at fastslå, hvem de er.

De manglende papirer er et stort problem, fordi oprindelsesland og sågar landsdel kan have afgørende betydning for udfaldet af en asylsag. Det får nu den tyske pendant til Udlændingestyrelsen, Bundesamt für Migration und Flüchtlinge (BAMF), til at gå nye veje.

Hele EU fik 1,2 millioner nye asylansøgninger i 2016

En software, der kan bestemme dialekter, skal fremover give de tyske myndigheder mulighed for hurtigere og sikrere, at bestemme asylansøgernes herkomst.

»Ideen er, at asylansøgerne skal tage en sprogprøve, der automatisk gennemgår en dialektanalyse,« siger en talsmand for BAMF, Julian Detzel, til den tyske avis Die Welt.

I løbet af de næste to uger vil de tyske myndigheder begynde at teste systemet, der ikke forventes at være fuldt implementeret før 2018.

Tyrkiske ministre truer med at slippe kontrol af migranter

Systemet er baseret på software, der bruges til stemmegenkendelse i banker, og teknikken skulle være skræddersyet til dialekter. Alligevel advarer en datalingvist fra Københavns Universitet mod potentielle usikkerheder:

»Det er praktisk umuligt at fremstille et perfekt datasæt, for sproget er under konstant forandring,« siger Dirk Hovy til Die Welt.

Ifølge Dirk Hovy vil det ramme personer, der bruger sproget på en måde, som varierer fra systemet. Selv fremhæver han forskellen mellem yngre og ældres sprogbrug som en mulig fejlkilde.  

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her