*

Europa

Storbritannien og Tyskland øger forsvarspres på Danmark

Britisk minister minder om, at Danmark for to år siden bakkede op om kravet om at betale 2 pct. af bnp til forsvaret.

Den britiske forsvarsminister, Michael Fallon, mener ikke, at der er nogen undskyldning for de Nato-lande, der endnu ikke har hævet forsvarsbudgettet til 2 pct. af bnp. Foto: Virginia Mayo/AP

Storbritannien og Tyskland øger nu det internationale pres for at få Danmark til at styrke sit forsvar.

I et interview med udvalgte medier, heriblandt Jyllands-Posten, minder den britiske forsvarsminister om, at alle for to år siden på et Nato-topmøde bakkede op om kravet om at hæve kontingentet til forsvarsalliancen til 2 pct. af bnp inden 2024.

»Danmark bakkede op. Vi bakkede alle 28 (medlemslande, red.) op om at gå i retning af 2 pct.,« siger Michael Fallon.

»Det er vigtigt, at alle forstår, at det er en forpligtelse,« fortsætter den britiske minister:

»Selvfølgelig måtte nogle lande spare under finanskrisen. I Storbritannien måtte vi skære i sociale ydelser og andre offentlige udgifter. Men vi øgede vores forsvarsudgifter.«

Samme opfordring til Europa om at bruge mere lød fredag fra den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, på et G20-møde i Bonn.

Meldingerne fra to af Danmarks nærmeste allierede følger efter præsident Trumps og forsvarsminister James Mattis’ advarsler om at revurdere USA’s opbakning til Nato, medmindre Europa betaler mere til det fælles forsvar.

Presset gør indtryk på forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Selv om han har udelukket foreløbig at nå op på 2 pct., lover han et substantielt løft ved det næste forsvarsforlig.

»Vi må tage det alvorligt, når amerikanerne siger, at amerikanske skatteydere i det lange løb ikke vil betale for europæisk sikkerhed,« siger han og minder om, at vi ikke kan klare os uden USA.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Annonce
En afstikker værd: Det italienske fata morgana-slot midt i Kanalen
Premiere-aktuelle Victoria & Abdul kaster lys over dronningens senere år, og mange af scenerne er filmet på og omkring slottet, hvor det meste står som på Victorias dødsdag. Vi var på besøg. 
Se flere
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her