*

Europa

Den Spansk konges svoger får seks års fængsel for skattesnyd

Skattesnyd koster Iñaki Urdangarín seks år bag tremmer, mens hans kone, prinsesse Cristina, slipper for straf.

Den spanske konges svoger, Iñaki Urdangarín, og prinsesse Cristina. Foto: Michel Euler/AP

Den spanske konges svoger Iñaki Urdangarín kendes skyldig i skattesnyd og får seks år og tre måneders fængsel.

Prinsesse Cristina, som er det første medlem af kongefamilien tiltalt i en straffesag, blev frifundet. Hun risikerede flere års fængsel.

Cristina skal dog betale en bøde for at svigte sin borgerpligt, hedder det i dommen fra retten i Palma de Mallorca.

Prinsessen har under retssagen sagt, at hendes mand stod for økonomien, og at hun ikke havde kendskab til skattesvindel.

Spansk prinsesse vil frifindes for skattesvindel

Iñaki Urdangarín skal ud over fængselsstraffen betale en bøde på 512.000 euro, der svarer til 3,8 millioner kroner. Anklageren havde krævet 19 og et halvt års fængsel.

Den 51-årige prinsesse, der er søster til Spaniens kong Felipe, er det første medlem af kongefamilien, som har været anklaget i et retssag.

Retssagen blev indledt efter en seks år lang efterforskning af velgørenhedsfonden Nóos Foundation, som ledes af Urdangarín.

Sammen med prinsesse Cristina ejede Urdangarín et firma, som angiveligt tjente store summer på at trække penge ud af Nóos.

Cristina har forklaret, at hendes eneste rolle i firmaet var, at hun tillod sit navn anvendt.

Ifølge anklagemyndigheden blev Nóos brugt til skattesvindel for mange millioner kroner.

15 andre var også tiltalt i sagen. Blandt dem er Diego Torres, som var en af Urdangaríns forretningspartnere.

Han blev idømt otte år og seks måneders fængsel. Han skal desuden betale en bøde på seks millioner euro, knap 45 millioner danske kroner.

Da kong Felipe i 2014 afløste sin far på tronen, lovede han i sin kroningstale, at det skulle være slut med skandaler i det spanske kongehus.

Med ham som konge ville spanierne få en "retskaffen, ærlig og gennemsigtig" embedsførelse.

Anklaget spansk prinsesse: Min mand stod for økonomien

Det fik hans søster omgående at føle. Cristina blev frataget sine kongelige forpligtelser og blev bedt om at holde sig væk fra officielle familiearrangementer.

Han fratog også sin storesøster titlen som hertuginde af Mallorca.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her