*

Europa

Tony Blair vil stoppe brexit: »Det kan skubbe os ud over klippeskrænten«

Den tidligere premierminister frygter fatale konsekvenser.

Tony Blair ønsker at vise den britiske befolkning, at Brexit-afstemningen var et resultat af »ufuldkommen viden.« Foto: Claus Bonnerup

Tony Blair er på en mission.

En mission, der har til sigte at omstøde Storbritanniens exit fra EU. Den tidligere britiske premierminister, der bestred embedet fra 1997 til 2007, vil senere fredag sige, at det britiske folk stemte »uden kendskab til den sande form af brexit.«

Det skriver BBC, der har fået adgang til en tale, som Blair holder for den pro-europæiske gruppe Open Britain senere fredag. 

Fakta: Her er Storbritanniens vej ud af EU

I talen vil Blair argumentere for, at spørgsmålet om immigration fylder for meget i debatten om brexit.

»Jeg forstår fuldt ud, at det er det substantielt spørgsmål. Ikke desto mindre er debatten blevet rykket fra, på hvilken måde vi udtræder af EU til én overvejelse: Immigration fra EU-lande,« siger Tony Blair, der mener, at en udtræden af EU kan være fatal.

»Jeg ønsker at opbygge støtte til at finde en vej mod det nuværende kapløb, der vil skubbe os ud over klippeskrænten. Vores udfordring er utrætteligt at afsløre de faktiske omkostninger af en udtrædelse. Vi skal vise, at brexit var baseret på ufuldkommen viden,« siger han.

Umiddelbart ser Blairs mission dog ud at til at være vanskelig. Tidligere denne måned vedtog det britiske parlament, at regeringen skulle igangsætte udtrædelsen fra EU.

Tony Blair er dog stålfast i kampen. Han mener, at der må være en metode, der kan holde Storbritannien i EU. Enten »gennem parlamentet, et valg eller muligvis ved et ny folkeafstemning, hvor folket kan udtrykke deres mening.«

Blairs udtalelser vækker kritik.

Iain Duncan Smith, der er tidligere leder af Det Konservative Parti, kalder Blairs holdninger for »arrogante og aldeles udemokratiske.«

Debatten om brexit har været højspændt i Storbritannien den seneste tid. Mandag skal det britiske Overhus give Theresa May lov til at aktivere artikel 50, der formelt set tillader Storbritannien at forlade EU. Hvis Overhuset aktiverer aftalen, har regeringen to år til at forhandle en aftale på plads omkring udmeldelsen af EU. Premierminister Theresa May forventer, at det kan gøres på 18 måneder.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her