*

Europa

Tysk toppolitiker advarer mod at true Grækenland

Det kan være farligt, hvis Tyskland presser grækerne for meget, mener socialdemokratisk leder i Forbundsdagen.

Grækenland er Europas mest forgældede land. Foto: Spyros Tsakiris/AP

De tyske socialdemokraters gruppeleder i Forbundsdagen, Thomas Opperman, advarer Tysklands finansminister mod at tale med alt for store bogstaver over for det kriseramte euroland Grækenland.

- Især i den nuværende svære situation for Europa kan det være farligt, hvis krisen spidser til, siger Thomas Oppermann.

Han råder derfor finansminister Wolfgang Schäuble (CDU) til at afholde sig fra at indlede en ny "offentlig kampagne som i sommeren 2015" mod landet.

På det tidspunkt var et politisk pokerspil om en ny hjælpepakke til Grækenland på over 80 milliarder euro i gang.

En aftale kom i hus i august 2015. Men forinden havde Schaüble blandt andet truet grækerne med en midlertidig eksklusion fra eurozonen.

Schäuble optrådte onsdag aften på tysk tv. Her gjorde han det klart, at Grækenland "endnu ikke er kommet over bjerget".

- Og det er derfor, at presset på Grækenland skal fastholdes. For at få reformer gennemført og blive konkurrencedygtigt. Ellers kan de ikke blive i valutaunionen, sagde Schäuble til ARD.

IMF: Grækenlands långivere må bide i det sure æble og slette gæld

Europas mest forgældede land er fortsat afhængig af økonomisk hjælp fra de andre eurolande.

Og den græske regering er ifølge långiverne fortsat for langsomme med at gennemføre reformer, som menes at kunne bringe økonomien på fode igen.

Siden 2010 har Grækenland fået tre hjælpepakker fra "trojkaen" - EU-Kommissionen, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank.

Den seneste fra august 2015 er på 86 milliarder euro. Pengene stilles til rådighed over tre år. Men der udbetales kun rater, hvis långiverne er tilfredse med tempoet på reformer i Athen.

Finansministre fra eurolandene ventes 20. februar at drøfte udviklingen i Grækenland. Det skal ske på et møde i Bruxelles.

Udgangspunktet er en længe ventet rapport om, hvordan reformerne skrider frem. Derefter kan det komme på tale at udbetale en ny rate.

/ritzau/dpa
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Annonce
En afstikker værd: Det italienske fata morgana-slot midt i Kanalen
Premiere-aktuelle Victoria & Abdul kaster lys over dronningens senere år, og mange af scenerne er filmet på og omkring slottet, hvor det meste står som på Victorias dødsdag. Vi var på besøg. 
Se flere
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her