*

Europa

Merkel møder mere modstand

Imod kanslerens vilje har hendes parti vedtaget, at unge indvandrere frem over skal vælge mellem passet fra forældrenes fædreland og den tyske udgave.

Angela Merkel onsdag under CDU's kongres i Essen. Foto: Kay Nietfeld/AP

BERLIN — Det var ikke sådan, det var planlagt. Men det var sådan, det blev.

Tysklands konservative parti går ikke længere ind for, at unge efterkommere af indvandrere skal kunne få dobbelt statsborgerskab.

Vi har lov til at kræve, at folk bekender sig til vores åbne land, vores værdier, vores samfund.
Bastian Schneider, stedfortrædende formand for CDU’s ungdomsparti

Det blev vedtaget på partimødet i Essen med et lille flertal på 319 stemmer for, mens 300 var imod. Forslaget blev fremsat af partiets ungdomsafdeling og gik stik imod partitoppens forslag.

Det var nemlig CDU, som sammen med socialdemokraterne i 2014 gav de unge muligheden for to statsborgerskaber.

Siden kom ikke blot flygtningekrisen og tæt på 900.000 mennesker til Tyskland. Der var også demonstrationer i Tyskland til støtte for Tyrkiets præsident, Recep Erdogan. Det er nemlig især tyrkere, det drejer sig om.

Og da titusinder stimlede sammen i Køln for at udtrykke støtte til statsoverhovedet i deres gamle hjemland, rejste det debatten om, hvor tyske de indvandrede tyrkere egentligt føler sig.

»Vi har lov til at kræve, at folk bekender sig til vores åbne land, vores værdier, vores samfund,« tordnede den stedfortrædende formand for CDU’s ungdomsparti, Bastian Schneider, fra talerstolen.

Merkel svarede straks igen, at aftalen i hvert fald ikke bliver ophævet lige med det samme:

»Jeg tror ikke, at vi vil køre valgkamp på det dobbelte statsborgerskab,« understregede hun.

Modvind

Ifølge nyhedsmagasinet Der Spiegel er afstemningen i første omgang også symbolsk, fordi CDU regerer landet sammen med socialdemokraterne, der ikke vil ændre på tingenes tilstand.

Og selv efter valget, hvor CDU igen står til at blive det største parti, kan det vise sig kompliceret at få indført ”optionspligten” – altså det tvungne valg mellem de to statsborgerskaber. Alligevel er afstemningen sigende for den modvind, Merkel har været inde i det seneste års tid. Også i sit eget parti.

Da hun tirsdag blev genvalgt som formand efter en 80 minutter lang brandtale, fik hun blot opbakning fra 89,5 pct. Det er hendes dårligste resultat, siden hun i 2005 blev valgt som kansler. To år før, i 2014, stemte næsten 97 pct. på kansleren.

Den altovervejende del af kritikken skyldes flygtningekrisen. Mange af Merkels partimedlemmer mener dog også, at hun har ført partiet for langt væk fra traditionelle borgerlige værdier og kernesager. F.eks. er værnepligten blevet ophævet, ligesom det er blevet besluttet under kansleren, at Tyskland på sigt skal gå væk fra atomenergi.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her