*

Europa

Tyskland planlægger stor antiterror-konference til sommer

Ekstremisterne ønsker at føre deres krig ind i vores byer og vores hoveder, siger Tysklands udenrigsminister.

Tyskland vil til sommer være vært for en international konference om bekæmpelse af terror. Hovedtemaet bliver at drøfte, hvordan radikalisering af unge kan forhindres.

Det siger Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Tyskland har i øjeblikket formandskabet i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), og det er i det regi, at konferencen i Berlin skal finde sted, fremgår det af et interview med Steinmeier i søndagsudgaven af Berliner Morgenpost.

I modsætning til blandt andre Frankrig, Belgien og Tyrkiet har Tyskland været forskånet for angreb udført af ekstremister.

Men angreb på tysk jord kan ikke udelukkes ifølge Steinmeier.

- Terror stopper ikke ved grænserne. Heller ikke ved vores, siger han.

- Vores efterretningstjenester gør et godt stykke arbejde og har gentagne gange forpurret planlagte angreb.

- På mange områder har vi efter angrebene i Paris skærpet vores indsats: i kampen mod ekstremisme og radikalisering i vores skoler og lokalsamfund, siger Steinmeier.

- Terroristerne ønsker at føres deres krig ind i vores byer og ind i vores hoveder for at bringe os i en slags undtagelsestilstand og påtvinge os deres perverse logik om vold og had. Men vi gør bedst ved at afholde os fra at deltage i dette spil. Den tilfredsstillelse skal terroristerne ikke have, siger Steinmeier.

- Det er langt vigtigere at holde hovedet koldt og slå til mod terrorens bagmænd og identificere deres tilhængere i Europa, tilføjer han.

Terrorist med bøllehat har fået et navn

Udenrigsministeren fremhæver den efterhånden fire uger lange våbenhvile i Syrien, som det måske vigtigste slag mod Islamisk Stat, der blandt andet har taget skylden for angrebene i Paris og Bruxelles.

- Regeringsstyrker og oppositionen kæmper i det mindste ikke mod hinanden i øjeblikket. I stedet kan de koncentrere sig om at bekæmpe IS og arnestedet for terrorisme, siger Steinmeier.

- Og for første gang efter fem års krig er der håb om at dæmpe en konflikt, der dagligt har givet terrorbanderne ny næring.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

De 27 lande er klar til kamp om nyt Europa

EU skal ændre sig efter brexit, hvis det skal sikre sig tilliden fra europas borgere. Hvordan påbegynder de 27 regeringschefer i dag en debat om, og de fortsætter på et nyt topmøde i september.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her