*

 

Europa

Hvorfor er politikernes svar på terrorisme altid det samme?

Det er problematisk, at den »politiske automatreaktion« på terrortruslen er mere overvågning, mener to professorer, der efterlyser mere omtanke, før overvågningen skrues i vejret.

De belgiske myndigheder har skuret helt op for kontrol og overvågning i Bruxelles efter terroen. I metroen bliver alle passagerer kropsvisiteret. Foto: Michel Spingler/AP

I Bruxelles står lange køer af mennesker ved den metro, som to døgn tidligere var centrum for en terrorbombe. De lange køer skyldes, at alle bliver kropsvisiterede af svært bevæbnede soldater, før de stiger ind i metroen.

Kontrollen og overvågningen er på sit højeste i Bruxelles to dage efter terroren.

Med terrorangrebet rejser spørgsmålet sig igen: Hvordan bekæmper det vestlige samfund terrortruslen fra Islamisk Stat? Og er øget overvågning svaret?

Soldater og betjente tjekker passagerer i Bruxelles' metro

Endnu er spørgsmålene flere end svarene i efterdønningerne på bombeangrebene. Sikkert er det dog, at brødrene El Bakraoui, der dræbte 31 mennesker i to selvmordsaktioner i lufthavnen og metroen, var en del af samme terrornetværk, som i november angreb Paris.

Ligeledes var den tredje gerningsmand, Najim Laachraoui, som fortsat er på fri fod, i forvejen eftersøgt af belgisk politi i forbindelse med terroren i Paris, som Jyllands-Posten beskriver i dagens avis.

På samme måde kendte den franske efterretningstjeneste til flere af terroristerne bag Paris-angrebene, og ved attentatet mod Krudttønden i København var gerningsmanden, Omar El-Hussein, også i forvejen kendt af politiet.

Den politiske reaktion på terrorangreb mod Europa har ofte været flere beføjelser til efterretningstjenesterne i form af mere overvågning. Men det er ikke nødvendigvis en frugtbar løsning, mener overvågningsekspert og professor ved Aarhus Universitet Peter Lauritsen.

»Det er forståeligt, at politikerne vil reagere umiddelbart efter et terrorangreb, men vi kan ikke overvåge os ud af terroren. Der skal være belæg for at øge overvågningen og give efterretningstjenester flere beføjelser. Derfor kan det virke forhastet, når politikerne per automatik nævner mere overvågning og kontrol som svaret på terror,« siger Peter Lauritsen.

Han henviser bl.a. til, at den danske regering tre dage efter attentatet mod Krudttønden og den københavnske synagoge vedtog en terrorpakke til knap en milliard kroner. En del af terrorpakken var flere beføjelser til overvågning.

»Man drømmer om, at overvågningssystemer er helt selvkørende systemer, der af sig selv fanger terrorister. Men i virkeligheden kræver alt overvågning en systematisk og koordineret kommunikation mellem forskellige myndigheder Derfor er øgede beføjelser til overvågning ikke nødvendigvis svaret på at forhindre terrorangreb mod Europa,« siger Peter Lauritsen.

Tidligere PET-chef: »Medgerningsmænd er tikkende bomber«

I evalueringen af terrorhandlingerne i København i februar 2015 slog Rigspolitiet fast, at Kriminalforsorgen havde advaret PET om, at gerningsmanden, Omar El-Hussein, var blevet radikaliseret i fængslet. På samme måde kendte de franske myndigheder ved hjælp af eksisterende overvågning til Kouachi-brødrene, der stod bag attentatet mod satirebladet Charlie Hebdo.

Siden terroren i København har folketinget ad flere omgange øget overvågningen i indsatsen mod radikalisering og terror. Det seneste politiske forslag er sessionslogning, som sporer danskernes digitale fodspor på internettet og mobilen. Det skal medvirke til at opspore mulige terrortrusler.

Bombemand fra Bruxelles blev udvist to gange af Tyrkiet

Men ifølge professor dr. jur. ved Københavns Universitet Peter Blume skal politikerne være varsomme med at skrue op for overvågningen i samfundet.

»Beføjelser om overvågning sidder løst på politikerne, men det kræver varsomhed, hvis ikke vi skal krænke demokratiets frihedsrettigheder i kampen mod terrorisme. Mere overvågning medfører ikke entydigt en bedre antiterror-indsats. Særligt hvis vi ser på angrebene i London, Paris og København, som er blandt verdens mest overvågede byer,« siger Peter Blume.

»Med overvågningen er der risiko for, at vi indskrænker demokratiske rettigheder i et forsøg på at beskytte de selv samme rettigheder mod terror,« siger han.

Torsdag kom det frem, at Tyrkiet havde advaret den belgiske stat om, at den ene gerningsmand bag Bruxelles-terroren var blevet udvist af Tyrkiet grundet mistanke om sympati med Islamisk stat.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Engangsklude: Skal de genbruges eller smides ud?
Er det ressourcespild at smide engangs-rengøringsklude ud – eller bruger vi flere ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen? Fru Grøn er ikke i tvivl – læs hvorfor her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her