*

 

Europa

Norge har held med at få udenlandske kriminelle sendt hjem

I 2015 sparede de norske fængsler 41.091 fængselsdøgn, fordi udlændinge afsonede i deres hjemland i stedet.

Danske politikere har i flere år forsøgt at få flere kriminelle udlændinge til at afsone deres straf i hjemlandet.

Men på trods af indsatsen lykkedes det kun at få sendt 30 udlændinge til afsoning uden for Danmark i 2014 og 34 året forinden.

I Norge har man mere held med øvelsen. Sidste år blev 63 udlændinge i norske fængsler overført til afsoning i deres hjemlande, og det er det højeste tal nogensinde.

Samlet set har det sparet det norske fængselsvæsen for 41.091 fængselsdøgn, da de 63 indsatte i gennemsnit havde 652 døgn tilbage af deres straf, da de dømte blev overført, skriver NTB.

- Det er meget glædeligt, at antallet af afsoningsoverførsler er steget det seneste år. Det er i tråd med de politiske retningslinjer, som kriminalforsorgen arbejder efter, og det frigør pladser i de norske fængsler, siger Marianne Vollan, direktør i Kriminalomsorgsdirektoratet, til NTB.

Polen topper med 15 indsatte listen over lande, som tog imod flest fanger fra Norge. 13 blev overført til Rumænien, 12 til Holland og ti til Litauen. Resten er fordelt på otte andre lande.

Det er ikke alle indsatte i norske og danske fængsler, der kan overføres til udlandet. En række kriterier skal være opfyldt for at kunne sende fanger af sted.

Ifølge en opgørelse fra Kriminalforsorgen i Danmark, som Fængselsforbundet offentliggjorde sidste år, er antallet af kriminelle tilrejsende til Danmark tredoblet på ti år fra 2004 til 2014.

Ifølge JydskeVestkysten er mere end halvdelen af de indsatte i flere syd- og sønderjyske fængsler og arresthuse udlændinge.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Vi trænger til en transportplan
Carsten Heine Lund, direktør for infrastruktur i det rådgivende ingeniørfirma Niras
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Jordskælv »Bureaukratiet dræber flere end jordskælvet«

Da Sicillien blev ramt af jordskælv i 1968, skrev aktivisten Danilo Dolci på de nedstyrtede huse, at bureaukratiet slog folk ihjel. Erfaringerne med genopbygning efter jordskælv i Italien er, at det tager rigtig mange år, og at mange penge forsvinder undervejs.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her