*

 

Europa

Gadekampe i Istanbul efter at staten har overtaget avis

Tyrkiske myndigheders overtagelse af landets største avis er led i indgriben over for kritisk, muslimsk præst.

Foto: AP

Tyrkisk politi anvendte lørdag gummikugler, vandkanoner og tåregas mod demonstranter uden for en oppositionsavis, som er blevet overtaget af myndighederne.

- Den frie presse kan ikke gøres tavs, råbte demonstranterne.

I alt deltog omkring 500 i protestaktionerne i Istanbul uden for avisen Zaman, som myndighederne overtog kontrollen med fredag, hvor det også kom til gadekampe mellem politi og aktivister.

Både USA og EU har kritiseret den tyrkiske regering for at undertrykke ytringsfriheden.

USA langer ud efter Tyrkiets mangel på pressefrihed

De tyrkiske myndigheders overtagelse af Zaman, der er landets største avis, er et led i en stadigt mere omfattende indgriben over for tilhængere af den omstridte muslimske præst Fethullah Gülen, som er en magtfuld modstander af præsident Recep Tayyip Erdogan.

Staten har indsat administratorer, som skal stå for driften af avisen Zaman, rapporterer det statslige anatolske nyhedsbureau.

Fethullah Gülen er Erdogans tidligere allierede, men de to mænd er i dag ærkefjender.

Gülen er en tyrkisk muslimsk prædikant, der er gået i eksil i USA. Han har tidligere hjulpet Erdogan med at tæmme den engang så stærke hær, og han har stor indflydelse mange steder i Tyrkiet gennem et netværk af religiøse skoler.

Erdogan beskylder Gülen for at have stor indflydelse på landets politi og retssystem, og han har sagt, at hans tidligere allierede har forsøgt at bruge en korruptionsskandale til at vælte ham.

Zaman er Tyrkiets mest sælgende avis med et oplag på 650.000.

USA kritiserer Tyrkiet for mangel på presse- og ytringsfrihed.

- Vi ser dette som den seneste udvikling i en række af forstyrrende tiltag fra den tyrkiske regering mod medier og andre kritikere, siger en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, John Kirby.

En domstol i Ankara vurderede fredag, at Zaman og Gülen har været i ledtog imod Erdogan.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Merkel: Jeg er blevet misforstået

Merkels konservative CDU har nu blødt vælgere fem delstatsvalg i træk. I denne uge tog kansleren officielt afsked med de åbne grænser. Men lukker det munden på kritikerne?
Analyse
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her