*

 

Europa

Frikadellekrigen griber om sig: Tysk parti kræver svinekød tilbage på menuerne

»Beskyttelsen af minoriteter, herunder religiøse minoriteter, må ikke føre til, at flertallet bliver tilsidesat,« lyder det fra partiet CDU.

Det er en del af den tyske tradition at spise svin, mener CDU. Foto: Jacob Ehrbahn

Det må ikke være tilladt for offentlige kantiner på skoler og lignende helt at undlade at servere svinekød.

Det mener det konservative parti CDU i den nordlige tyske delstat Slesvig-Holsten, som har stillet et forslag om at gøre det obligatorisk at have svinekød regelmæssigt på menukortene.

Det skriver flere tyske medier, bl.a. Lübecker Nachrichten, som i sin artikel drager paralleller til "frikadellesagen" i Randers, som rasede i januar.

I CDU's forslag står, der at »staten skal arbejde for at sikre, at især svinekød fortsat bliver serveret i offentlige kantiner, på skoler og daginstitutioner,« skriver CDU i anmodningen.

Frikadelle-krig rammer de britiske avisspalter

Avisen Die Welt har spurgt CDU's formand i Slesvig-Holsten, Daniel Günther, hvorfor det er så vigtigt med svinekød.

Han begrunder forslaget med, at svinekød er en del af den tyske kultur, og at et højt indtag af gris er en tradition.

»Vi vil ikke starte en debat om ernæring, men vi mener, at det er forkert at skrotte vores traditioner, især med den igangværende debat in mente. Og til vores traditioner hører nu engang at spise svinekød,« siger Daniel Günther.

Alternativet: Vores kødforbrug skader vores sundhed og miljøet

Han påpeger, at man ikke vil tvinge nogen til at spise svinekød, og at man ikke forventer, at kantiner har flæskesteg på menuen hver dag, men at man heller ikke ønsker et decideret forbud mod svinekød.

Flere og flere kantiner og institutioner i Tyskland har ifølge CDU valgt - for ikke at udelukke bestemte religioner fra frokostbuffeten - helt at droppe svinekødet, og det er en fejl, mener partiet.

»Beskyttelsen af minoriteter, herunder religiøse minoriteter, må ikke føre til, at flertallet bliver tilsidesat,« står der i CDU's notat.

»Frikadellekrigen« i Randers er afgjort: Krav om svinekød i institutioner

Debatten om mad i de tyske offentlige kantiner er foregået i nogle år, og svinekøds-forslaget er blot ét af flere: Det tyske parti Die Grünen havde frem mod parlamentsvalget i 2013 et forslag om en ugentlig kødfri dag med i sit principprogram.

Det fik dog flere andre partier - heriblandt CDU - til at gøre grin med Die Grüne og kalde dem for »et forbudsparti«.

Denne gang er det CDU, der er blevet offer for de andre partiers hånen, og på Twitter kan man under hashtagget "schweinefleischpflicht" - svinekødspligt - læse mere eller mindre alvorlige kommentarer til forslaget.

CDU er sammen med det bayerske søsterparti CSU p.t. det største parti i det tyske parlament Forbundsdagen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Lad svampejagten gå ind: Tre spændende svampearrangementer hen over efteråret
Fra august til oktober pibler kantareller og champignoner frem i skov og på marker. Men det er også højsæson for de giftige af slagsen. Hvis du er nybegynder og ikke har mod på at indsamle på egen hånd, er der landet over mulighed for at tage på guidet svampejagt. 
Se flere
Lad svampejagten gå ind: Tre spændende svampearrangementer hen over efteråret
Fra august til oktober pibler kantareller og champignoner frem i skov og på marker. Men det er også højsæson for de giftige af slagsen. Hvis du er nybegynder og ikke har mod på at indsamle på egen hånd, er der landet over mulighed for at tage på guidet svampejagt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her