*

Europa

Australsk tv-hold overfaldet under optagelser i stockholmsk forstad

To personer blev lettere såret, da et australsk tv-hold filmede i belastet Stockholm-forstad.

Det svenske flag bliver hejst på Rinkeby Torv på den svenske nationaldag. Omkring 80 pct. af indbyggerne i Rinkeby har udenlandsk baggrund og kriminaliteten er høj. Arkivfoto: Henrik Montgomery/AP

Et australsk tv-hold måtte filme med politibeskyttelse, da det mandag vovede sig ind i den belastede Stockholm-forstad Rinkeby.

Tv-holdet fra den australske udgave af nyhedsprogrammet "60 Minutes" er netop nu i Europa for at dokumentere flygtningekrisen, og i den forbindelse ville man filme i Rinkeby, hvor omkring 80 pct. af indbyggerne har udenlandsk baggrund.

Australierne havde allieret sig med det svenske indvandrings- og islamkritiske nyhedssite Avpixlat, som havde sendt en medarbejder med holdet til Rinkeby.

Advarsel: Hold jer fra Stockholms forstæder

Men ifølge Avpixlat nåede kameramanden knap at stige ud af bilen, før en utilfreds bilist brokkede sig over, at de ville filme i Rinkeby. Efter kort tids skænderi valgte bilisten at forlade stedet, men først kørte han over kameramandens fod, skriver nyhedssitet.

Efterfølgende kom politiet til stedet, og alt forløb tilsyneladende fredeligt, indtil betjentene atter forlod området. Da fik to fotografer ifølge Avpixlat knytnæveslag i ansigtet.

The Nine Network, som producerer "60 Minutes", bekræfter overfaldet over for Daily Mail Australia.

Svensk politiker går efter racisme-udtalelser

I en udtalelse lyder det om episoden, at filmholdet blev konfronteret af en gruppe, som »modsatte sig, at de filmede.«

»Der var flere tilfælde af håndgemæng, og politiet blev tilkaldt. "60 Minutes'" kameramand og producer blev lettere såret, men optagelserne fortsatte med politiet til stede. Holdet er nu vendt tilbage til hotellet, og alle har det godt.«

Rinkeby var et af de steder, hvor der i 2013 var voldsomme uroligheder, ligesom forstaden ifølge en hemmeligtstemplet rapport, som Aftonbladet tidligere har fået indsigt i, udpeges som særligt udsat.

Et sted, hvor kriminaliteten er høj, og indbyggerne undgår bestemte områder om aftenen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her