*

 

Europa

Svensk politi har fået 200-300 nye tips om Palmemordet

På 30 års-dagen for mordet på den svenske statsminister, strømmede det ind med tips. Efterforskningen af mordet er stadig i gang.

Fredrik Sandberg

Svensk politi har fået masser af nye tips i anledning af 30 års-dagen for mordet på statsminister Olof Palme, der blev skudt på åben gade midt i Stockholm den 28. februar 1986.

På årsdagen, søndag, var der ekstraordinært åbent for telefonerne hos Palmegruppen, en særenhed der sidder i Polishuset i Stockholm og forsøger at opklare mordet på den svenske socialdemokrat. Der kom et sted mellem 200 og 300 tips,

Kriminalinspektør Karin Johansson fra Palmegruppen fortæller til Jyllands-Posten, at de mange tips nu skal renskrives og fordeles ud på de forskellige spor i Palmesagen, f.eks. Sydafrikasporet som er en teori om, at det sydafrikanske apartheidstyre myrdede Olof Palme.

»Vi har ikke nået at skrive det ud endnu, for der var vældigt mange, der ringede ind. Jeg tog selv imod 45 samtaler,« fortæller Karin Johansson.

På grund af telefontravlheden har medarbejderne hos Palmegruppen heller ikke haft tid til en nærmere snak om, hvad tippene går på. Men forespurgt om der skulle være indkommet et guldtip, der virkelig kunne sætte gang i efterforskningen, svarer Karin Johansson:

»Det tror jeg ikke, for så havde nogen vel reageret vældigt stærkt på det.«

Hun fortæller, at politiet normalt får i omegnen af fem tip på en uge, så der var ekstraordinært travlt søndag, og mandag er telefonerne fortsat med at kime. Dertil kommer at flere har efterladt tip hos telefonisterne i omstillingen. Så efterforskerne har noget at se til i den kommende tid.

Alle tips skal gennemgås. Nogen vil blive afskrevet hurtigt, andre har måske noget på sig, og det hele vil blive gemt i det store Palmearkiv under Polishuset, hvor mapperne i sagen optager mere end 250 hyldemeter. Stoffet er så omfattende, at det ifølge udregninger vil tage cirka 10 år at læse det hele. Af samme årsag har ingen af de fem politifolk i Palmegruppen det fulde overblik over sagen. De har i stedet fordelt de forskellige spor imellem sig og arbejder så hver for sig.

I Sverige har det ofte været medierne og en række private efterforskere, der er kommet med nyt i Palmesagen. Men der var ingen store afsløringer på 30-årsdagen søndag. Den ene af landets to store tabloidaviser Aftonbladet beskæftigede sig især med arven efter Palme, mens konkurrenten Expressen havde fået fat i nogle regeringsprotokoller med præcise tidsangivelser på drabsnatten - men der var altså intet nyt om den mulige drabsmand.

Derudover havde Expressen talt med den politimand, som på drabsnatten for 30 år siden afhørte Olof Palmes hustru, Lisbet Palme. Politimanden sagde dog ikke andet, end at han fastholdt, at Lisbet Palme var blevet citeret korrekt lige efter drabet, hvor hun bl.a. sagde, at der var to gerningsmænd og havde nævnt den kroatiske Ustaša-bevægelse som mulige gerningsmænd, hvilket blev videreformidlet af politiet.

Siden har man dog kun opereret med en gerningsmand. Udover Sydafrika- og Ustaša-sporene er der bl.a. et spor om nogle kurdere og et om nogle mystiske mænd med walkie talkier, som flere vidner så i det centrale Stockholm på drabsnatten.

Teorierne er mange, og det eneste, der er nogenlunde enighed om er et kort forløb om selve drabsgeringen, som skete, da Olof og Lisbet Palme gik fra Grand-biografen mod deres hjem i Gamla Stan og blev stukket ned på hjørnet af Sveavägen og Tunnelgatan. Det kan du se mere om i tv-klippet herunder.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Engangsklude: Skal de genbruges eller smides ud?
Er det ressourcespild at smide engangs-rengøringsklude ud – eller bruger vi flere ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen? Fru Grøn er ikke i tvivl – læs hvorfor her. 
Se flere
Nærbanen bliver til Letbanen
Arbejdet med Aarhus Letbane har længe været et dagligt syn i bybilledet. Nu tages næste skridt i byggeriet, når arbejdet rykker ind på havnen. Her skal Letbanen i fremtiden tage over for den gamle Aarhus Nærbane, som har kørt sin sidste tur. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her