*

Europa

OVERBLIK: Her er katastrofen på Scandinavian Star

Det er snart 26 år siden, at en brand på en færge mellem Norge og Danmark kostede 159 mennesker livet.

Dødsbranden om bord på Scandinavian Star fandt sted 7. april 1990 og kostede 159 mennesker livet.

Ilden brød ud flere steder på færgen, der lå i Skagerrak på vej fra Oslo til Frederikshavn. Formentlig var der tale om påsatte brande.

Nu bryder den tidligere danske hovedundersøger af katastrofen, Flemming Thue Jensen fra Søfartsstyrelsen, 26 års tavshed og siger til Politiken og norsk TV2, at "to fra mandskabet" antændte branden.

Her er et overblik over katastrofen:

* Scandinavian Star brød i brand om natten 7. april på vej fra Oslo til Frederikshavn.

* 482 besætningsmedlemmer og passagerer var om bord på færgen. 158 af dem mistede livet ved branden, mens yderligere én døde senere af sine kvæstelser.

* Efterforskning har vist, at ilden var opstået flere forskellige steder på færgen, og at der dermed sandsynligvis var tale om en påsat brand.

* Norsk Politi gav en dansk lastbilchauffør, der selv omkom i branden, skylden. Men anklagen er trukket tilbage, efter at svenske brandeksperter anser det for usandsynligt, at danskeren kunne have startet de i alt seks brande på skibet.

* Sikkerheden om bord på Scandinavian Star blev kritiseret, da det kom frem, at personalet hverken havde holdt brandøvelser eller var blevet instrueret i sikkerhedsudstyret.

* Kaptajnen, rederen og direktøren blev i 1993 dømt for overtrædelse af loven om skibes sikkerhed. De fik den daværende strengeste straf på seks måneders hæfte.

* Pårørende til ofrene har kritiseret efterforskningen og mener, at branden var et forsøg på forsikringssvindel. Det samme mener den norske ekspertgruppe "Efterforskning af mordbranden på Scandinavian Star", der fremlagde resultatet af sine undersøgelser 6. april 2013.

* Resultaterne og materialet fra ekspertgruppens rapport er efterfølgende blevet delt med politiet i Oslo.

* I januar 2015 besluttede Norges storting at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal granske omstændighederne ved færgebranden.

* I januar 2015 kom norske politifolk til Danmark, hvor de fik en dommers tilladelse til at ransage hos Mike Axdal fra den danske støtteforening. Han har samlet flere tusinde sider med informationer om katastrofen, skibet og rederiet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Nu hælder briterne til at blive

Ifølge flere meningsmålinger daler sandsynligheden for en britisk udmeldelse af EU ved folkeafstemningen i juni. Men institutterne er berygtet for at tage fejl, og de tegner ikke et entydigt billede.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her