*

Europa

Danmark måtte kæmpe for børnechecken

Der var lagt op til en EU-aftale, hvor Danmark ikke ville få samme adgang til at indeksere børnechecken som briterne.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen måtte kæmpe hårdt for, at Danmark også kan indeksere børnechecken. Foto: Martin Meissner/AP

Bruxelles

Statsminister Lars Løkke Rasmussen var i lystigt humør, da han fredag aften glædede sig over den nye aftale mellem Storbritannien og EU, som han gav stemplet ”overordentlig god.”

Både for briterne og for Danmark, som nu også kan begynde at indeksere børnechecken til de EU-borgere, der arbejder i Danmark og eksporterer ydelsen til deres børn i hjemlandet.

Men forud for aftalen, som Løkke både betegnede som ” lidt historisk” og ”en slags succesoplevelse” var gået en dag, der begyndte alt andet end lyst for den danske delegation.

David Cameron anbefaler, at Storbritannien bliver i EU

Fredag morgen meldte Rådets generalsekretær, danskeren Jeppe Tranholm-Mikkelsen med en fortid som Danmarks ambassadør til EU, sig med en besked fra nattens bilaterale samtaler mellem EU præsident Donald Tusk og en række centrale lande: Indekseringen af børnecheck måtte reelt begrænses til Storbritannien.

Det var Cameron og en række østeuropæiske lande blevet enige om.

Det resultat ville Løkke imidlertid slet ikke kunne leve med. Og svaret fra ham til sin tidligere ambassadør var klart: Det ville Danmark ikke være med til.

Samme besked fik Cameron og Donald Tusk personligt, da Løkke talte med dem fredag middag.

Da den endelige aftale krævede enstemmighed blandt alle 28 medlemslande, var de øvrige lande nødt til i vist omfang at tage bestik af den danske modvilje. Lande som Irland og Holland var enige med Danmark i, at det ville være forkert kun at give Storbritannien mulighed for at indeksere, men det var ifølge kilder tæt på flere landes regeringschefer Danmark, der gik forrest i kampen for andre landes ret til indgrebet.

Fredagen igennem faldt en række øvrige tekniske stridspunkter på plads, men først kort før den afsluttende middag kom gennembruddet i forhold til børnechecken.

Løkke fik overbevist den britiske premierminister Cameron om, at han var nødt til at tage en runde mere med den direkte modstander på dette felt, den tjekkiske præsident Sobotka. Det virkede, og derefter blev også den polske regering overtalt til at opgive kravet om at begrænse indekserings-retten til briterne.

Dermed gav Danmark reelt også EU Kommissionen en håndsrækning. Her var topjuristerne nemlig ikke begejstrede for en rent britisk adgang, som de mente ville være en ekstrem svær, hvis ikke juridisk umulig øvelse at få til at holde i EU-retten.

Løkke: Når Cameron er tilfreds er jeg meget tilfreds

På det efterfølgende pressemøde glædede Løkke sig over, at aftalen i Løkkes – og Camerons egne – øjne er et godt afsæt til at få et ja ved den kommende britiske folkeafstemning om at blive i EU.

Aftalen betyder også, at den såkaldte Metock-dom fra 2008, der reelt har sat dele af de danske familiesammenføringsregler ud af kraft, bliver rullet tilbage.

Løkke fremhævede desuden, at nationale parlamenter får mere indflydelse, at ikke-eurolande bliver beskyttet, men han lagde mere tydeligt vægt på, at ”sagen om børnechecken bliver løst.”

Samtidig stopper han nu definitivt indsatsen for at få indført det optjeningsprincip af børnechecken, som han ellers har kritiseret den foregående SR-regering hårdt for at have opgivet.

»Den løsning, vi har fået nu, det er indekseringsløsningen. Det er en god løsning, som jeg faktisk mener, at vi kan tillade os at tage en slags ophavsret på. Det er en løsning, vi udviklede i Venstre på det tidspunkt, hvor den forrige regering lagde sig ned for en hurtig fortolkning af EU-retten, og som var inspireret af, at i den måde Kommissionen selv har arbejder på, har taget højde for om man er udstationeret i Bukarest eller London,« sagde Løkke.

EU-præsidenten elsker både Storbritannien og Bruxelles

Rent teknisk betyder briternes aftale, at børnechecken kan indekseres efter leveomkostningerne i det land, børnene bor i.

Først skal briterne dog stemme ja ved den kommende folkeafstemning, hvorefter EU’s lovgivningsproces skal gennemføres.

Derefter kan indekseringen træde i kraft for alle nye arbejdstagere, mens den for folk, der allerede er indvandret, først kan få fuld virkning fra år 2020.

Hvis briterne til gengæld stemmer for at forlade EU, bliver hele aftalen automatisk annulleret, og Danmark vil stå i samme situation som i dag.

Følg
Jyllands-Posten
Britisk EU-afstemning
Forsiden lige nu
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her