*

 

Europa

Østrigs næste præsident? 83-årig milliardær vil kopiere Donald Trump

Østrigs svar på Donald Trump, 83-årige Richard Lugner, vil være landets næste præsident.

Den østrigske milliardær Richard Lugner, her fotograferet med skuespilleren Brooke Shields, stiller op som kandidat til landets nye præsident. Han nævner Donald Trump som en kilde til inspiration. Foto: Hans Punz

Når Østrig skal finde en ny præsident til april kan valget falde på en 83-årig mangemilliardær, der henter inspirationer fra Donald Trumps valgkamp i USA.

Det skriver NBC News.

Østrigs præsidentvalg
  • Østrigs nuværende præsident, Heinz Fischer, træder til april tilbage efter to perioder som landets forbundspræsident, der er den maksimale længde.
  • Kandidaterne tæller blandt andre Die Grünens Alexander Van der Bellen samt Norbert Hofer fra det nationalkonservative Frihedsparti. I den seneste meningsmåling tegner de sig for henholdsvis 29 og 29 procent.
  • Richard Lugner er en uafhængig præsidentkandidat. I den seneste meningsmåling fik han tre procent af stemmerne.

Kilde: derStandard.at

Den farverige bygningsmogul Richard Lugner var første gang ude og melde sit kandidatur som Østrigs næste præsident i en hjemmelavet video tilbage i januar, hvor han blandt andet roser Donald Trump for sin måde at føre valgkamp på.

»En præsident skal være en skuespiller og en medieprofessionel ligesom Donald Trump, men jeg vil ikke vrøvle løs om alt og alle ligesom ham,« sagde Richard Lugner blandt andet.

Forrige uge cementerede Richard Lugner sit kandidatur på en 51 minuters lang pressekonference. Her troppede han til tonerne af pompøs hornmusik op sammen med sin sin 26-årige kone og tidligere playboy-model, Cathy Lugner.

Hun lover, at hun som landets næste præsidentfrue vil blive et »ungt og attraktivt« ansigt på Østrig.

Flere østrigere har anklaget Cathy Lugner for at gifte sig med den 57 år ældre Richard Lugner udelukkende for hans formue. Men det forsvarede hun i YouTube-videoen fra januar:

»Han er både ung og frisk og ligner en på under 60 år,« sagde hun.

Richard Lugner har siden 1991 årligt inviteret og hyret en kendt personlighed til at akkompagnere Richard Lugner på en tur rundt i milliardærens eget indkøbscenter, Lugner City. Heriblandt nævnes Grace Jones, Pamela Anderson, Paris Hilton og senest skuespilleren Brooke Shields.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her