*

Europa

"Nazi-bedstemor" forsøgt angrebet under Auschwitz-retssag

Politiet måtte hjælpe den 87-årige holocaustbenægter væk, da hun ville overvære sagen mod en tidligere SS-vagt

En 87-årig kvinde, som er dømt for holocaustbenægtelse, forsøgte torsdag formiddag at overvære retssagen i tyske Detmold mod en tidligere vagt i nazikoncentrationslejren Auschwitz.

Men Ursula Haverbeck måtte ifølge dpa hjælpes væk af politiet, da ukendte gerningsmænd forsøgte at angribe hende.

De nærmere omstændigheder omkring hændelsen og de formodede gerningsmænd er fortsat uklare.

Haverbeck, der af tyske medier er blevet døbt Nazi-Oma (Nazi-bedstemor, red.), blev i november sidste år idømt ti måneders fængsel for holocaustbenægtelse.

Under retssagen mod hende insisterede hun på, at det ikke er historisk bevist, at Auschwitz var en dødslejr.

Samtidig har hun på tv erklæret, at "holocaust er den største løgn i historien".

Tidligere Auschwitz-vagt kan få 15 år for massemord

Torsdag formiddag forsøgte Ursula Haverbeck at overvære retssagen mod 94-årige Reinhold Hanning, der er anklaget for meddelagtighed i mindst 170.000 mord på jøder under sin tid som SS-vagt i Auschwitz i det besatte Polen under Anden Verdenskrig.

Retssagen er den første af i alt tre retssager, der er planlagt i år, mod tidligere medlemmer af det nazistiske korps SS.

Christoph Heubner, der er næstformand for Den Internationale Auschwitz Komité i Berlin, siger, at retssagerne skal ses som en mulighed for at gøre op med "svigt i Tysklands retssystem".

Blandt de 6500 tidligere SS-ansatte i Auschwitz, der overlevede krigen, er færre end 50 blevet dømt.

Reinhold Hanning erkender at have arbejdet i Auschwitz. Men han afviser anklagerne om meddelagtighed i mord.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Elev i 9. klasse: Skal vi ikke holde vores karakterer for os selv?

Olga Pontoppidan, elev i 9. klasse København K
I skolen er det blevet et stort problem, at vi sammenligner vores karakterer med andres. Det medfører stor opdeling i klassen, og det har ingen positiv effekt på hverken de stærke eller svage elever.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her