*

Europa

Frankrig vedtager kontroversiel lov om statsborgerskab

Ved en afstemning i det franske parlament i går stemte et flertal for, at terrordømte kan fratages statsborgerskabet.

Frankrig stemte i går for en forfatningsreform, der gør det muligt at tage det franske statsborgerskab fra personer dømt for terrorisme samt at forlænge den nuværende undtagelsestilstand i landet med yderligere tre måneder. Foto: Michel Euler/AP

Terrordømte kan nu miste statsborgerskabet i Frankrig.

Det blev afgjort ved en afstemning i det franske parlament i går, hvor et snævert flertal af lovgivere stemte for en forfatningsændring efter flere ugers debat, oplyser France24.

Den nye lov, der betegnes som "højst kontroversiel", krævede en ændring af den franske forfatning.

Efter terror-angrebene i Paris i november sidste år, hvor 130 mennesker mistede livet, har den franske præsident, Francois Hollande, gennemført en række tiltag på sikkerhedsområdet. At terrordømte nu kan miste statsborgerskabet er endnu et tiltag, der skal højne sikkerheden i landet.

Mens den nye forfatningsændring har modtaget opbakning fra offentligheden, er Hollandes eget parti, Parti Socialiste, splittet i forhold til stramningerne på sikkerhedsområdet.

I januar trådte den franske justitsminister, Christiane Taubira, tilbage, efter tidligere at have udtrykt skepsis over stramningerne. Det franske nyhedsbureau, AFP, betegnede, Taubiras tilbagetræden som »en protest« mod forfatningsændringen.

Også den tidligere premierminister, Jean-Marc Ayrault, har offentligt fordømt tiltaget.

Den franske regering trodser FN om undtagelsestilstand

I mandags blev et forslag om at give sikkerhedsstyrker mere magt stemt igennem, mens en samlet pakke med tiltag på sikkerhedsområdet fremsat af Hollande skal til afstemning i dag.

Ved afstemning tirsdag blev det samtidig afgjort at forlænge den nuværende undtagelsestilstand, som landet har været i siden angrebene i november, med yderligere tre måneder.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her