*

Europa

Flere dræbte i togulykke i Bayern

Flere er døde og omkring 150 er såret, efter at to tog tirsdag morgen kolliderede nær byen Bad Aibling sydøst for München.

Politiet i Oberbayern Süd skriver i en pressemeddelelse, at der er mindst ni dødsofre, 18 hårdt sårede og omkring 90 personer, som er lettere såret, efter at to tog kolliderede i den tyske by Bad Aibling ca. 60 km sydøst for München i Bayern.

Ulykken skete kl. 6.48 tirsdag morgen.

Blandt de døde skal være begge lokomotivførere og togførerne.

Politiet udelukker ikke, at dødstallet kan stige, da to fortsat er savnet.

Indledningsvist hed det, at et tog var blevet afsporet, men det kom senere frem, at der er tale om en kollision mellem to tog, hvorefter det ene eller begge tog kørte af sporet og væltede.

Ifølge tyske medier var strækningen, hvor togene kørte sammen, énsporet. Hvorfor de to tog begge endte med at køre på skinnerne på samme tid, vides endnu ikke.

Enkelte spekulationer går på, at der har været en signalfejl, eller at et af togene er kørt over for rødt, men ifølge politi og redningstjeneste er det endnu for tidligt at sige noget om årsagen.

Der er tale om to regionaltog fra firmaet Meridian, som kører for selskabet Bayerische Oberlandbahn.

Liveblog Togulykke i Tyskland

Hos de tyske statsbaner, Deutsche Bahn, siger direktør Rüdiger Grube, at selskabet er »dybt chokeret« over hændelsen.

Foto: Sebastian Stepniewski/AP
»Vi hjælper naturligvis de relevante myndigheder med efterforskningen af årsagen til ulykken,« siger direktøren til tv-stationen ARD.

De sidste 20 års store togulykker i Europa

Den tekniske leder i Bayerischen Oberlandbahn GmbH Fabian Amini siger ifølge br.de, at ulykken er et »kæmpe chok«, og at man gør alt for at hjælpe de rejsende, deres pårørende og medarbejderne.

Mindst fire er dræbt i ulykken, meddeler politiet. Foto: Matthias Schrader/AP
De sårede er ifølge tz.de blevet kørt til nærliggende hospitaler eller fløjet til München.

Politiet og Bayerns indenrigsminister Joachim Herrmann har varslet et pressemøde om ulykken fra rådhuset i Bad Aibling. Det er blevet udsat til kl. 13.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her