*

 

Europa

Kindkys er ikke en invitation til sex: Pjecer forklarer karnevalsopførsel til flygtninge

Byer i Tyskland har uddelt pjecer, der fortæller flygtninge, hvordan man opfører sig til karneval.

Bl.a. i Köln har man uddelt pjecer, der fortæller flygtninge, hvordan man opfører sig til karnevalet. Foto: Martin Meissner/AP

»Bützen, (tysk dialekt for et lille kys, red.), det betyder et kys på kinden og hører til karnevalet. Seksuelle tilnærmelser er ikke tilladt! Mænd og kvinder skal altid være enige om kysset. Nej betyder nej!«

Sådan lyder det i en flersproget pjece fra Bonns bystyre, der i lighed med flere andre byer i Tyskland, som netop nu holder karneval, har udsendt til flygtninge i forsøget på at undgå misforståelser og krænkelser.

Også i Köln, som nytårsnat var gerningsstedet for overgreb og krænkelser udført af udenlandske mænd mod lokale kvinder, har man valgt at opdrage flygtninge i den tyske måde at feste på.

I en brochure udgivet af arrangørerne bag karnevalet og fordelt på byens flygtningecentre forklares flere aspekter af karnevalet, bl.a. hvad det koster at deltage og om alle kan være med.

Og når det gælder den særlige dans "schunkeln", hvor deltagerne tager armkrog med hinanden og bevæger sig frem og tilbage, lyder det i pjecen:

»Ofte holder dette bekendtskab kun, så længe sangen varer, og man danser videre med en anden gruppe.«

Forsker advarer om for mange mandlige flygtninge: Kan være farligt for kvinder

Op til karnevalet holdt nødhjælpsorganisationen Caritas desuden et kursus i karneval for begyndere for flygtninge og nyankomne til landet. Og her lød det ifølge den tyske tv-kanal WDR, at man gerne må flirte, men at det ikke er en ret, og at det ej heller er et løfte om ægteskab.

Ifølge avisen Die Welt har Düsseldorf udsendt lignende informationsmateriale, ligesom politiet i byen Euskirchen har besøgt flygtningecentre for at forklare, at kvinder ofte viser mere hud til karnevalet, men at det ikke er en invitation til at befamle dem.

Efter masseovergrebene i Köln nytårsnat er der kommet flere beretninger om asylansøgeres krænkelser mod kvinder i forskellige tyske byer. I byen Bornheim valgte man kortvarigt at lukke den lokale svømmehal for mandlige asylansøgere efter flere tilfælde af seksuel chikane mod kvinder.

Samtidig gennemførte man flere informationsdage for at forklare de nyankomne om forholdet mellem mænd og kvinder i Tyskland.

Karnevalet i Köln er dog indtil videre foregået forholdsvis roligt, godt hjulpet på vej af 2.500 betjente - tre gange så mange som sidste år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Hvorfor er leasing billigere?
Leasing er ofte en billig måde at komme bag rattet af en ny bil på. Forklaringen skal bl.a. findes i den måde, registreringsafgiften bliver betalt på. 
Se flere
På syret rumrejse med kulthit-magere
Folkene bag det prisbelønnede kult-hit Machinarium er tilbage med en musikalsk og visuel perle af et spil, der nu også kan spilles på mobilen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her