*

Europa

Medie: Terrorister planlagde angreb mod kendt plads i Berlin

Ifølge avisen Bild planlagde IS-terrorister et angreb mod Alexanderplatz i Berlin. Tre er anholdt.

ifølge avisen Bilds oplysninger planlagde flere mænd et terrorangreb mod trafikknudepunktet Alexanderplatz, tæt på den kendte turistattraktion Fernsehturm. Foto: Clemens Bilan/dapd

Torsdag morgen deltog 450 betjente i aktioner flere steder i Tyskland, hvor der blev foretaget razziaer og anholdelser i både Berlin og delstaterne Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen.

Årsagen: Mistanke om et planlægningen af et terrorangreb.

Indledningsvist var der ikke nogen oplysninger om målet for det formodede angreb, men ifølge avisen Bilds oplysninger skal det være trafikknudepunktet Alexanderplatz, tæt på den kendte turistattraktion Fernsehturm (tv-tårnet, red.).

Oplysningen er ikke blevet officielt bekræftet, men talsmanden for statsadvokaten Martin Steltner siger til nyhedsbureauet dpa: 

»Det drejer sig om mulige angrebsplaner rettet mod Tyskland - konkret mod Berlin.«

To mænd på 35 og 49 år samt en kvinde blev anholdt i forbindelse med razziaerne, fordi de i forvejen var eftersøgt i andre sager, mens to andre atter er på fri fod efter en kortvarig tilbageholdelse.

Alle mistænkte stammer fra Algeriet. Ifølge tyske medier mener man, at den 35-årige er lederen af terrorcellen. Han blev anholdt i byen Attendorn sammen med sin hustru. Parret boede i et flygtningecenter sammen med deres to små børn. De skal være kommet til Tyskland i december via Balkan-ruten med falske syriske pas.

Ifølge Bilds oplysninger var manden eftersøgt af de algeriske myndigheder pga. sin tilknytning til terrororganisationen Islamisk Stat (IS), og han skal have fået militær træning i Syrien.

Også en 26-årig algerisk mand, der er eftersøgt i sagen, kom til Tyskland som flygtning og boede på et center i Hannover. Han skal have tilknytning til belgiske islamister og befandt sig for nogle uger siden i den berygtede bydel Molenbeek i Bruxelles, hvor også flere af terroristerne fra angrebene i Paris boede og opholdt sig.  

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
David hjalp os med adressen
Hurtig respons fra en af stemmerne bag Opels nye Onstar-system, der både kan hjælpe og guide under kørslen. Vi har testet systemet i praksis. 
Se flere
Viden
Månekapløb skal afgøres i år
31. december i år bliver det afgjort, hvem der løber med sejren og præmien på mere end 20 millioner dollar i Google Lunar X Prize. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her