*

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Europa

Ny politisag i Tyskland: Kriminelle flygtninge skal slippe uden straf

I en intern skrivelse har betjente fra Kiel fået besked på ikke at bruge for meget tid på at forsøge at identificere flygtninge, der har begået f.eks. hærværk eller tyveri.

Foto: Jens Wolf/picture-alliance/dpa/AP

Det tyske politi beskyldes atter for at se gennem fingrene med flygtninges kriminalitet. Ifølge den tyske avis Bild er en ny politiskandale under opsejling, fordi politiledelsen i Kiel i oktober 2015 har givet interne skriftlige instrukser om at begrænse retsforfølgelsen af flygtninge, der har begået småkriminalitet. Det kan f.eks. dreje sig om butikstyveri og hærværk.

Ifølge instruks-papirerne, som avisen er i besiddelse af, opfordrede politiledelsen til i visse situationer at indføre en slags bagatelgrænse for politiindsatsen overfor flygtninge – man skal med andre ord ikke bruge alt for meget tid og kræfter på at forsøge at fastslå en gerningsmands identitet, hvis vedkommende f.eks. mangler identitetspapirer.

Den lempelige politipraksis over for flygtninge skal ifølge ledelsen anvendes, hvis butikstyven eller hærværksmandens identitet ikke kan fastslås inden for 12 timer. Baggrunden for udmeldingen er, at det er dyrt og tidskrævende at fastslå en flygtnings identitet, og at chancen for at lykkes med projektet er lille.

Politiledelsen slår i papirerne fast, at instruksen ikke gælder for alvorlige lovovertrædelser som overfald, groft tyveri etc. Og at den nye praksis skal gælde indtil man i Slesvig-Holsten-området har fundet en måde at håndtere flygtningesituationen på.

Overgreb i Köln: Politi udlover nu kæmpe dusør for spor

Til Bild oplyser politiet i Kiel, at den udskældte, interne instruks dog allerede er blevet overhalet og erstattet af nye instrukser fra december 2015.

Den nye sag vækker mange steder vrede i Tyskland og kommer efter politiskandalen fra Köln, hvor politiet tilbageholdt oplysninger om de mange seksuelle krænkelser af hundredevis af kvinder nytårsnat.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her