*

Europa

DF dømmer Dublin-forordningen død i EU

EU-lande kan ikke enes om at fordele asylansøgere mere ligeligt, mener DF's EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth.

- Spørgsmålet kan splitte EU til atomer. Visegrad-landene vil simpelt hen ikke have asylansøgere. Slovakiet har sagt, at de går til EU-Domstolen, og Polens ny regering har meldt klart ud, ligesom Tjekkiets præsident, siger Kenneth Kristensen Berth. Foto: Boris Grdanoski/AP

Såvel EU's Schengen-samarbejde som Dublin-forordningen, der fordeler flygtninge, er politisk døde. EU-landene kan ikke revidere Dublin-forordningen, så flygtninge permanent omfordeles på grund af store politiske forskelle.

Det vurderer Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth.

- Både Dublin-konventionen og Schengen-samarbejdet er dødt. De kan ikke genoplives. Hvem i alverden har en interesse i at genoplive et system, der indebærer, at man kan tilbagesende flygtninge til Grækenland og Italien? siger Kenneth Kristensen Berth.

Han er uenig med professor Marlene Wind, Center for Europæisk Politik, ved Københavns Universitet. Hun vurderer at EU måske sætter Schengen samt Dublin-forordningen på pause i to år, indtil aftalerne er på plads.

Kenneth Kristensen Berth hæfter sig ved, at Visegrad-landene - Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet - ikke vil modtage asylansøgere. Tjekkiets præsident, Milos Zeman, mener, at det er umuligt at integrere muslimer i Europa.

- Spørgsmålet kan splitte EU til atomer. Visegrad-landene vil simpelt hen ikke have asylansøgere. Slovakiet har sagt, at de går til EU-Domstolen, og Polens ny regering har meldt klart ud, ligesom Tjekkiets præsident, siger Kenneth Kristensen Berth.

EU's præsident, Donald Tusk, kræver en løsning inden EU-topmødet i marts. Hollands premierminister, Mark Rutte, vil som EU's formandsland begrænse asylansøgere.

Østrig vil årligt kun modtage 37.000 asylansøgere eller halvanden procent af befolkningen. Danmark vil se på flygtningekonventionen og har genindført grænsekontrol ligesom Sverige, Tyskland, Østrig og Ungarn.

Hidtil har EU-landene kun modtaget under 300 af 160.000 flygtninge.

- Hvordan vil Visegrad-landene forholde sig ved en permanent ordning, hvis de bliver kørt over som ved de 160.000 flygtninge, der skal fordeles? spørger Kenneth Kristensen Berth.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Kommentar: Denne gang ser det hele noget mere mudret ud

JETTE ELBÆK MARESSA
I 1992, da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten, stod det forholdsvis hurtigt klart, hvad man skulle forhandle med de øvrige EU-lande om.
Analyse
Annonce
Færgebølger til fare for vinterbaderes børn
Store bølger fra en hurtigfærge skabte i begyndelsen af maj frygt på Den Permanente. Det er der ifølge Søfartsstyrelsen ikke noget at gøre ved. Mols-Linien vil ikke udtale sig. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her