*

Europa

Ekspert: EU vil sætte udlændingeregler på pause

EU lader Dublin-konvention og Schengen-samarbejde om udlændinge hvile i to år, mener professor Marlene Wind.

Foto: Carsten Rehder/AP

Selv om EU's Schengen-samarbejde ikke bryder sammen, tager det tid at styrke den ydre grænsekontrol, Frontex, og hjemsende afviste asylansøgere. Derfor sætter EU måske Schengen samt Dublin-forordningen på pause i to år, indtil aftalerne er på plads.

Det siger professor Marlene Wind, Center for Europæisk Politik, ved Københavns Universitet.

Tyskland vil fortsætte grænsekontrollen på ubestemt tid

- Jeg venter en glidende genfortolkning af konventionerne. Så der bliver en lidt bredere margin for, hvad man kan tillade sig. Jeg tror ikke på en decideret revision. Jeg tror mere på, at Schengen kan blive sat ud af kraft i to år, siger Marlene Wind.

EU's præsident, Donald Tusk, kræver en løsning inden EU-topmødet i marts. Hollands premierminister, Mark Rutte, vil som EU's formandsland begrænse asylansøgere.

Tusk om flygtningekrise: Vi har ikke mere end to måneder til at få tingene under kontrol

Østrig vil årligt kun modtage 37.000 asylansøgere eller halvanden procent af befolkningen. Danmark vil se på flygtningekonventionen og har genindført grænsekontrol ligesom Sverige, Tyskland, Østrig og Ungarn.

EU er udfordret, hvis EU-landene ikke får fordelt flygtninge. Hidtil har EU-landene kun modtaget under 300 af 160.000 flygtninge, påpeger Marlene Wind.

- Frontex skal rustes til at klare bevogtningen, som Grækenland skal acceptere. Dublin-forordningen skal på plads ligesom aftaler om tilbagesendelse. Det kan ikke klares på hurtigere end 6-12 måneder, måske endnu længere, vurderer professoren.

For at droppe deres grænsekontrol kræver EU-landene troværdige ydre grænser, en holdbar aftale med Tyrkiet, så der kommer færre asylansøgere, der også skal fordeles mere ligeligt ved at revidere Dublin-konventionen, mener Marlene Wind.

- Man taler om en automatisk fordelingsnøgle. Men hvordan pokker vil man nå det, når medlemslandene ikke har kunnet fordele de 160.000, som blev vedtaget i maj 2015? spørger professoren.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her