*

 

Europa

Paris-angreb koster franske hoteller dyrt i tabt indtægt

Sidste års blodige angreb i Paris får landets hoteller til at gå glip af millioner af euro i tabte indtægter.

Den franske hotelbranche har mistet indtægter for op mod 2 mia. kr. efter terrorangrebet i Paris. Foto: Thibault Camus/AP

Angrebene i Paris i november sidste år, hvor 130 personer mistede livet, har fået en del turister til at holde sig fra at indlogere sig på hotel i Frankrig.

De blodige angreb vurderes at have kostet den franske hotelbranche i omegnen af 270 millioner euro - svarende til omkring to milliarder kroner - i tabt indtjening.

Det viser et estimat fra analysefirmaet MKG Group ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

- Vi vurderer, at manglende indtægter for den franske hotelbranche løber op i 270 millioner euro, hvoraf 146 millioner er i Paris alene, siger Vanguelis Panayotis, direktør for udvikling i MKG.

Eftersøgt for terrorangrebet i Paris har kontaktet en advokat

13. november angreb flere gerningsmænd det franske nationalstadion, Stade de France, spillestedet Le Bataclan samt flere caféer og dræbte 130 mennesker.

Angrebene efterlod Frankrig og resten af verden i chok, og det har samtidig rystet turistindustrien i en af verdens mest besøgte byer, Paris.

Ifølge analysefirmaet har den franske turismeindustri det stadig hårdt i januar, men der kan være udsigt til bedring fra midten af februar, hvis der ikke indtræffer flere hændelser, lyder det.

MKG's estimat gælder for perioden November 2015 til marts 2016. Bedring i økonomien og EM i fodbold, som senere i 2016 afholdes i Frankrig, ventes at hjælpe på efterspørgslen på hotelværelser.

Generelt faldt belægningsgraden på de franske hoteller 0,3 procentpoint til 65,4 procent i løbet af hele 2015. I Paris alene faldt belægningsgraden 3,4 procentpoint.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Den franske hovedstad Paris blev fredag den 13. november 2015 ramt af en række blodige terrorangreb.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her