*

Europa

Opinionsmåling: Merkels konservative mister opbakning

Måling viser fremgang til det højreorienterede Alternativ for Tyskland (AfD), som står til 12,5 procent.

Angela Merkels konservatine parti står til den laveste vælgertilslutning siden valget i 2013. Foto: Fredrik von Erichsen/AP

Forbundskansler Angela Merkels konservative regeringsparti har mistet tilhængere og partiet er gået 2,5 procentpoints tilbage i meningsmålingerne til nu 32,5 procent.

Det er det laveste niveau for de kristelige demokrater siden valget i 2013, viser en ny opinionsmåling som Insa har foretaget for tabloidavisen Bild.

Målingen viser også, at det højreorienterede Alternativ for Tyskland (AfD) er gået frem med et procentpoint til 12,5 procent.

I Insas målinger synes AfD gennemgående at få lidt mere opbakning end i de fleste andre meningsmålinger.

Bild angiver ikke nogen grund til Merkels tilbagegang, men vælgernes opbakning er faldet, mens strømmen af flygtninge og migranter er fortsat ind i Tyskland.

Den kontroversielle Pegida-bevægelse - Foreningen mod islamiseringen af Europa - har fået ny vind i sejlene efter de mange voldelige optrin og seksuelle forulempelser af kvinder nytårsnat i Köln og andre byer.

Der er samtidig betydelig bekymring i Tyskland over, om landet kan håndtere de 1,1 millioner asylansøgere, som kom til landet i 2015.

Forbundskansleren siger, at hun støtter en stærk skærpelse af udvisningsreglerne for flygtninge, som er straffet.

CDU/CSU genvandt magten ved valget i 2013 og indgår i en såkaldt "stor koalition" med socialdemokraterne.

Den første er anholdt for sex-overgreb i Köln

Tyskland har planer om langt hurtigere end nu at sende afviste asylansøgere fra Algeriet og Marokko ud af landet. De skal placeres i særlige udsendelsescentre, siger tyske embedsmænd.

Forslaget kommer, efter at Tyskland har registreret en skarp stigning i antallet af nye asylansøgere fra disse to lande.

Avisen Welt am Sonntag skrev i weekenden, at Merkel og delstaten Bayerns ministerpræsident, Horst Seehofer, fra CSU er blevet enige om, at asylansøgere fra Marokko og Algeriet ikke længere skal placeres i asylcentre rundt om i Tyskland.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: En venstre uppercut i synet på den kreative klasse

Ole Bjerg, lektor i filosofi og økonomi, Copenhagen Business School
Vi kan til nød klare den kritik, der kommer fra højre og ovenfra, som da Anders Fogh lancerede sit opgør med ”smagsdommeri”.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Interview: »Letbanen er den bedste løsning – også i fremtiden«
Teknikrådmand Kristian Würtz (S) vil arbejde for et grønt islæt på letbanens næste etape. Trods kritik af kørestrømsmaster og skred i både budget og tidsplan på den første etape, mener han stadig, at letbanen er den bedste transportløsning i fremtiden. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her