*

Europa

EU-ekspert: Studehandler kan sikre fordelingsnøgle

EU-Kommissionen barsler med ny fordeling af flygtninge. Det er en vanskelig forhandling, vurderer EU-ekspert.

Det er især de østeuropæiske lande, der kæmper imod en fordelingsnøgle. Umiddelbart virker det da også i Marlene Winds optik urealistisk at få dem med på vognen. Foto: Boris Grdanoski/AP

EU-Kommissionen står over for en kæmpe udfordring med at få medlemslandene til at indgå en ny fordelingsnøgle for asylansøgere.

S: EU må fordele flygtninge for at undgå grænsehegn

Den eneste mulighed for succes ligger i det velkendte gamle Bruxelles-trick med studehandler, vurderer EU-ekspert og professor ved Københavns Universitet Marlene Wind.

EU-formand Jeg accepterer ikke, at nogle medlemslande siger, "vi vil ikke tage nogen flygtninge"

- Alle slår sig i øjeblikket på lårene af grin over EU og har travlt med at sige, at det er en dødssejler, siger hun til Ritzau.

- Det eneste, jeg kan se som gangbart, er studehandler. De lande, der ikke vil modtage asylansøgere, må betale ved kasse et.

Radikale bifalder EU-flygtningefordeling

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har fredag løftet sløret for, at han i løbet af foråret vil spille ud med et forslag til en nyt system, der skal fordele asylansøgere mere retfærdigt mellem medlemslandene.

Han forventer ikke jublende opbakning fra medlemslandene, og med Marlene Winds ord bliver han da også nødt til at "vride armen rundt" på de lande, der ikke vil tage asylansøgere.

- En række lande vil simpelthen ikke være med. Men jeg tror, at kommissionen vil være kreativ for at undgå en fuldstændig lammelse af det indre marked og den fri bevægelighed, siger Marlene Wind.

- Man kan for eksempel sige til de lande, der ikke vil bidrage, at de så får lavere regional- eller landbrugsstøtte.

Migrationsforsker: Nye toner fra en fortvivlet Juncker

Det er især de østeuropæiske lande, der kæmper imod en fordelingsnøgle. Umiddelbart virker det da også i Marlene Winds optik urealistisk at få dem med på vognen.

DF afviser ny asylfordeling fra EU: Den forkerte medicin

- Men hvis man ikke gør noget, har vi ikke et asylsystem i EU. Det er de facto ikkeeksisterende. EU står med pivåbne grænser og intet fungerende system til at håndtere flygtningekrisen, siger professoren.

Danmark vil på grund af sit retsforbehold ikke være direkte påvirket af den fordelingsnøgle, EU i givet fald kan nå frem til.

LA efterlyser EU-indsats ved de ydre grænser

- Danmark vil få 90 dage til at acceptere ændringerne i Dublin-forordningen, og ellers ophører aftalen med at eksistere i Danmark, siger Marlene Wind med henvisning til det nuværende system for fordeling af asylansøgere EU-landene imellem.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her