*

Europa

Alternativet får norsk lillesøster

Uffe Elbæks parti har fået en norsk pendant, Alternativet Norge.

Elbæk, der er tidligere radikal kulturminister, stiftede Alternativet i november 2013. Foto: Mathias Svold

Alternativet har fået et søsterparti i Norge. Det oplyser partistifter Uffe Elbæk (AL) på Twitter.

- Spændt på at se, hvordan de vil gribe det an, skriver Elbæk.

Ifølge politiko.dk har Alternativet i Norge til at begynde med kopieret Alternativets manifest og tilsluttet sig grundværdierne, der blandt andet er gennemsigtighed, åbenhed, empati, humor og "positivt modspil."

Men en af partiets stiftere, Kay Asbjørn Schjørlien, forklarer til politiko.dk, at tanken er at føre partiets ideer videre, ikke blot at kopiere dem.

- Vores mål er at være et Alternativet 2.0, hvor vi får endnu mere medlemsdeltagelse og endnu mere direkte demokrati, siger Schjørlien til politiko.dk.

- Jeg tror, at tiden med det repræsentative demokrati er ved at være forbi, og vi har nogle muligheder med teknologien i dag.

Vores ønske er også, at Alternativet skal være et parti, hvor det er sjovt at være med, og hvor alle føler, at de kan bidrage. Det handler om et samfundsansvar og ikke en karrierestige, siger han.

Elbæk, der er tidligere radikal kulturminister, stiftede Alternativet i november 2013.

- Hvis vi ønsker, at vores børn og børnebørn skal have de samme chancer, som vi har haft, kan vi ikke blive ved med at vende det blinde øje til, lød det fra Elbæk.

Siden er Alternativet vokset, og i februar 2015 havde partiet samlet vælgererklæringer nok til at stille op til Folketinget.

Ved valget i juni stormede partiet ind med ni mandater, og blev dermed større end både Radikale, SF og Konservative.

Siden har partiet også fået et byrådsmedlem, da Melanie Simick (tidligere SF), som har plads i byrådet i Mariagerfjord, har meldt sig ind i partiet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Kommentar: Denne gang ser det hele noget mere mudret ud

JETTE ELBÆK MARESSA
I 1992, da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten, stod det forholdsvis hurtigt klart, hvad man skulle forhandle med de øvrige EU-lande om.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her