*

 

Europa

Tre russere tilbageholdes i Tyrkiet efter bombe

Tre personer med russisk statsborgerskab mistænkes i Istanbul for at have forbindelser til Islamisk Stat.

Tre russere er blevet tilbageholdt i Antalya. De mistænkes for at have forbindelse til Islamisk Stat. Foto: Emrah Gurel/AP

Det russiske generalkonsulat i den tyrkiske by Antalya bekræfter, at tre russere er blevet tilbageholdt af de tyrkiske myndigheder, fordi de mistænkes for at have forbindelser til Islamisk Stat, skriver det statslige russiske nyhedsbureau RIA.

Det tyrkiske nyhedsbureau Dogan skrev tidligere, at myndighederne tilbageholder tre personer med russisk statsborgerskab efter bombeanslaget i Istanbuls turistcentrum tirsdag.

Ved selvmordsbombeangrebet på Sultanahmet-pladsen i hjertet af Istanbul blev 10 mennesker dræbt - ni tyskere og en peruaner. 15 personer blev såret - ni af dem tyskere.

Tysk minister: Otte tyskere er dræbt af bombe Istanbul

Det er første gang i lang tid, at et angreb i Tyrkiet har været rettet direkte mod turister.

De tyrkiske myndigheder mener, at det var en syrer, der for nylig kom til Tyrkiet fra det krigshærgede naboland, som begik massakren.

Politiet har også beslaglagt dokumenter og cd'er efter undersøgelser af det sted, hvor de mistænkte havde indlogeret sig, skriver nyhedsbureauet Dogan.

Ingen gruppe har umiddelbart taget skylden for bombeanslaget.

Bombeattentat rammer Tyrkiet på den sårbare turisme

I Sultanahmet-kvarteret ligger en række af Istanbuls største seværdigheder.

Forholdet mellem Rusland og Tyrkiet er meget spændt, efter at det tyrkiske luftvåben i slutningen af november nedskød et russisk fly, da det kortvarigt overfløj en tyrkisk lomme ved den syriske grænse.

Den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu, siger, at han tirsdag talte med forbundskansler Angela Merkel og forsikrede hende om, at Tyrkiet vil bekæmpe Islamisk Stat - båd i Tyrkiet og som deltager i den amerikanskledede koalition.

Intet tyder på danske ofre i Istanbul

De tyrkiske myndigheder gav sidste år Islamisk Stat skylden for en bombe i byen Suruc nær grænsen til Syrien.

De mistænker også Islamisk Stat for at stå bag to selvmordsbomber i oktober, der dræbte 103 mennesker ved en fredsdemonstration i landets hovedstad, Ankara.

Tyrkiet, der har været i forhøjet alarmberedskab siden bomberne i Ankara, fører også en vedvarende offensiv mod den forbudte kurdiske bevægelse PKK i et forsøg på at knække gruppen, der kæmper for et kurdisk hjemland i det sydøstlige Tyrkiet.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Viden
Ekspert om Grønland: Uvurderlig for Danmark - men lad det løsrive sig
Danmark har indflydelse i Arktis takket være rigsfællesskabet, men samtidig vil mange grønlændere gerne løsrive sig. Hvis fællesskabet skal bestå, må Danmark hjælpe grønlænderne mod mere selvstændighed, siger en dansk forsker. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her