*

Europa

Tyrkisk viceminister: Selvmordsbomberen var fra Syrien

Præsidenten fordømmer angreb og siger, at Tyrkiet er blevet det primære mål for alle terrorgrupper i regionen.

10 personer meldes dræbt af eksplosionen. Foto: Emrah Gurel/AP

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at en syrisk selvmordsbomber formodes at stå bag en eksplosion i Istanbul.

- Angrebet blev udført af en selvmordsbomber med syrisk baggrund, siger Tyrkiets præsident.

Vicepremierministeren supplerer ifølge AFP med oplysningen om, at der er tale om en syrisk statsborger født i 1988. Han skal ifølge ministeren være blevet identificeret ud fra legemsdele.

Liveblog: Eksplosion i Istanbul

Af de mindst ti dræbte i eksplosionen i Istanbul er ni angiveligt tyske turister. 15 blev såret ved angrebet - to af dem alvorligt.

Erdogan fordømmer angrebet og siger, at Tyrkiet er blevet det primære mål for alle terrorgrupper i regionen.

- Vi vil bekæmpe dem alle, siger den tyrkiske leder, som siger, at der både er tyrkere og udlændinge blandt de dræbte og sårede.

Erdogan understreger, at Tyrkiets faste linje over for terrorgrupper ikke vil ændre sig.

Øjenvidne til eksplosion i Tyrkiet: Jorden rystede

- Vi skelner ikke mellem navne og forkortelser på de enkelte grupper. Vi må stå sammen mod terroren, siger han.

De tyrkiske myndigheder gav sidste år Islamisk Stat skylden for en bombe i byen Suruc nær grænsen til Syrien.

De mistænker også Islamisk Stat skylden for to selvmordsbombere i oktober, der dræbte 103 mennesker ved en fredsdemonstration i landets hovedstad, Ankara.

Danskere i Istanbul bør undgå offentlige pladser

Tyrkiet, der har været i forhøjet alarmberedskab siden bomberne i Ankara, fører samtidig en vedvarende offensiv mod den forbudte kurdiske bevægelse PKK i et forsøg på at knække gruppen, der kæmper for et kurdisk hjemland i det sydøstlige Tyrkiet.

PKK har gennemført en række angreb mod tyrkiske sikkerhedsstyrker siden slutningen af juli, da en to år gammel våbenhvile mellem de to parter faldt fra hinanden.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Opråb til pædagoger: Hvem bestemmer over dit sexliv i dag?

Krestina Andersen, pædagog og kommende seksualvejleder, Olof Palmes Allé 42b, st. 2, Aarhus N
Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap og alder. Og alle har ret til et seksualliv.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her