*

 

Europa

Tysk politi fordobler antal sager fra nytårsnat i Köln

Myndighederne oplyser, at der er 379 sager fra nytårsnat, og ikke - som før oplyst - 170 anmeldelser.

Lørdag gik højreekstremister og bevægelsen Pegida på gaden i Köln i en demonstration, som sidst på eftermiddagen blev opløst af politiet på grund af flaskekast og fyrværkeri. Foto: Jürgen Schwarz/AP

Den udskældte politiledelse i Köln tegner lørdag - efter en større demonstration i byen - et nyt billede af den voldelige nytårsnat.

Politiet i den tyske by efterforsker 379 sager fra 31. december, da hundredvis af mænd overfaldt og forulempede et større antal kvinder. Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det antal er markant højere end tidligere oplyst. Politiet har før sagt, at der var 170 anmeldelser.

Tysk politi spredte aggressiv demonstration i Köln med vandkanoner

Omkring halvdelen af sagerne omhandler seksuelle overgreb af forskellig karakter. Andre handler om vold og tyverier.

Ifølge myndighederne i byen er hovedparten af de mistænkte illegale migranter og asylansøgere.

Myndighederne i den tyske by kom helt skævt ind på sagen fra nytårsnat, da hundredvis af indvandrere og asylansøgere ifølge politiet forulempede et større antal kvinder.

I den første rapport var de mange overgreb på kvinder slet ikke nævnt. Efterfølgende slap historien frem. Siden er sagen bare vokset og vokset.

Senest har landets forbundskansler, Angela Merkel, sagt, at regeringen vil stramme flygtningekursen i Tyskland.

Overgrebene skete, mens politiet var til stede i stort antal ved domkirken og banegården. Men de mange mænd forhindrede angiveligt betjentene i at stoppe overgrebene.

Merkel efter Köln-angreb »Modbydelige kriminelle handlinger kræver beslutsomme reaktioner«

Nogle politifolk har sagt, at de ikke opfattede, hvad der skete.

Lørdag gik højreekstremister og bevægelsen Pegida på gaden i Köln i en demonstration, som sidst på eftermiddagen blev opløst af politiet på grund af flaskekast og fyrværkeri.

Politichefen i Köln måtte fredag gå af på grund af hans håndtering af sagen.

/ritzau/NTB
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her