*

Europa

EU-Kommissær advarer imod nye flygtningestrømme

Næstformand for EU-kommissionen efterlyser vilje til fælles løsninger på flygtninge-og migrationsproblemerne.

Foto: Ernst Van Norde

Amsterdam

Flere nationale regeringer i Europa vil komme under voksende pres for ligesom Danmark og Sverige at indføre national grænsekontrol, hvis ikke Europa snart formår i fællesskab at dæmpe tilstrømningen af flygtninge og migranter, advarer næstformand for EU-kommissionen, Frans Timmermans.

I så fald er der stor risiko for, at Europa allerede i foråret vil se nye billeder af flygtninge, der marcherer op igennem Europa. Og det vil være ødelæggende for de åbne frie grænser i Europa, advarer han.

»Hvis ikke europæiske borgere oplever, at Europa bliver bedre til at håndtere situationen, vil medlemsstater være under mere pres for at tage individuelle skridt, og det vil være en alvorlig trussel mod Schengen,« siger den hollandske kommissær og tidligere udenrigsminister til Jyllands-Posten.

Advarslen kommer netop som kommissionen torsdag mødtes med det nye hollandske EU-formandskab i Amsterdam for bl.a. at diskutere flygtningekrisen, som Holland har sat højest på sin dagsorden.

I løbet af det næste halve år vil der således blive afholdt månedlige møder mellem EU’s justits- og integrationsministre – tre gange så meget som normalt. Og trods dybe panderynker tror Hollands udenrigsminister, Bert Koenders, på, at det er muligt at nå resultater.

»Byggeblokkene er der, så formandskabet skal sikre, at byggeblokkene fører til konkrete tiltag. De tre elementer er der i form af aftale med Tyrkiet, den foreløbige beslutning om styrke grænsebeskyttelse med (EU’s grænseagentur) Frontex og det sværeste - solidariteten i Europa,« siger Koenders.

Men det bliver et kapløb med tiden, erkender han. Det er ikke nok at stile mod en løsning i løbet af det halve år, hvor Holland har formandskabet.

»Jeg mener, at det skal gå hurtigere end det. Det er ikke en ting, man kan gøre fra det ene øjeblik til det andet, så vi skal i gang med det samme. Det handler ikke kun om politik, men også operationelle spørgsmål, fx omkring Frontex.«

EU er langt fra tilfreds med tyrkisk flygtningeindsats

»Lige nu er der spændinger, men jeg føler efter gårsdagens møde (mellem Danmark, Sverige, Tyskland og kommissionen, red.), at alle vil beholde Schengen, og alle derfor overvejer, hvor længe disse tiltag (grænse- og id-kontrol, red.) kommer til at vare.«

Samlet er der i dag seks Schengen-lande, der har indført grænsekontrol, hvilket svarer til næsten en fjerdedel af alle 26 lande i det pasfrie samarbejde.

En af de første til at tage dette kontroversielle skridt var Tyskland, som den 13. marts vil have opretholdet det et halvt år, hvilket er det maksimale inden for Schengen-reglerne.

Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at flygtningestrømmen vil aftale næste år. Den tyske viceindenrigsminister Ole Schröder sagde onsdag, at der stadig kommer mere end 3.000 om dagen til Tyskland, hvilket kan betyde, at Berlin vil forsøge at tolke Schengen-reglerne mere fleksibelt.

Kommissionen har trods aftalen med Tyrkiet heller ikke kunnet se noget mærkbar fald i antallet af flygtninge og migranter, der tager turen fra Tyrkiet til Grækenland.

Midlertidig kontrol kan komme til at vare længe

»Desværre ikke,« erkender EU’s migrationskommissær Dimitris Avramopoulos.

»Det handler ikke bare om at dæmpe tilstrømningen, men også om at opløse smuglernes infrastruktur,« fortsætter Avramopoulos.

Hans kollega, Frans Timmermans, rejser mandag til Ankara for at få en mere konkret køreplan på plads med tyrkerne, men også han er pessimistisk i forhold til den politiske viljekraft i Europa til at tage de nødvendige skridt. Indtil nu er kun 272 af de 160.000 asylansøgere, som EU-lande det seneste år blev enige om at omfordele fra primært Italien og Grækenland til andre EU-lande. Det halter stadig også med konkrete skridt for at styrke kontrollen på de ydre grænser, selvom alle er enige om, at det er nødvendigt.

»Jeg tror, den politiske vilje vokser, men meget langsomt desværre,« siger Timmermans:

»Ærligt talt skal det gå langt hurtigere, og jeg håber, at nogle medlemsstater, som stadig tror, at de kan overlade det her til andre medlemslande at løse det her, snart vil anerkende, at det er et problem, hvis ikke alle bidrager. Men vi er der ikke endnu.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her