*

Europa

Frankrig markerer årsdag for angreb på Charlie Hebdo

Præsident François Hollande taler til et stort antal medlemmer af antiterrorstyrkerne i Paris.

Frankrig holder torsdag officielle ceremonier for at markere årsdagen for angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo.

Fakta

12 mennesker blev dræbt og en række personer såret, da to væbnede personer angreb det franske satiremagasin Charlie Hebdo for et år siden.

Herunder et overblik over angrebet og de efterfølgende blodsudgydelser i Paris.

  • 7. januar blev 11 mennesker dræbt på satiremagasinet Charlie Hebdos redaktion i Paris af brødrene Said og Chérif Kouachi. Uden for bygningen dræbte de en politimand, der forsøgte at standse dem.
  • 8. januar dræbte deres medskyldige Amedy Coulibaly en kvindelig betjent.
  • 9. januar tog Coulibaly gidsler i et jødisk supermarked. Han dræbte fire af dem, inden han selv blev skudt af politiet.
  • Samtidig blev de to brødre dræbt af politiet under et opgør i Dammartin-en-Goële nordøst for Paris.
  • Samlet dræbte de tre islamister 17 mennesker, inden de selv blev dræbt.
Præsident François Hollande taler til et stort antal medlemmer af antiterrorstyrkerne i politiets hovedkvarter i Paris. Der er fortsat nødretstilstand i Paris, og store offentlige arrangementer er forbudt af hensyn til sikkerheden.

Hollande ventes i talen at have fokus på nye lovstramninger vendt mod organiseret kriminalitet og terrorisme.

Ved angrebet 7. januar for et år siden blev 12 mennesker dræbt i satiremagasinets redaktionslokaler af to gerningsmænd, som under deres flugt skød og dræbte en politimand, da han lå på jorden.

I forlængelse af angrebet blev fire mennesker dræbt i et jødisk supermarked, Hyper Cacher. Hen over tre dage blev i alt 17 mennesker dræbt.

Charlie Hebdo har fortsat sin satire og afviser at ligge under for den selvcensur, som militante islamister vil påtvinge dem med vold. Onsdag udgav bladet et særnummer i forbindelse med årsdagen for angrebet.

Tegnere og intellektuelle: Selvcensuren vokser i Frankrig

På forsiden er der en skægget mand, som repræsenterer Gud. Over skulderen har han et kalasjnikov-gevær, og under tegningen lyder teksten "Et år er gået: Morderen er stadig derude".

En million eksemplarer er blevet trykt af den historiske udgave, og titusindvis vil blive fragtet ud i verden, så udenlandske læsere også kan købe særnummeret.

Magasinets 32 sider indeholder udvalgte tegninger af fem bladtegnere, der blev dræbt under angrebet 7. januar sidste år.

- Vi føler os frygtelig alene trods massiv støtte, siger Charlie Hebdos økonomichef, Eric Portheault, til nyhedsbureauet AFP op til årsdagen.

- Ingen vil kæmpe sammen med os, fordi det er farligt. Man kan dø af det, tilføjer Portheault, som overlevede angrebet ved at gemme sig under sit skrivebord. Han mener, at "terroristerne sejrer, hvis redaktionen begynder at udøve selvcensur.

- Vi vil tegne profeten Muhammed igen, hvis vi finder det nødvendigt i forbindelse med nyhedsstrømmen, siger han.

13. november dræbte tilhængere af Islamisk Stat 130 mennesker i Paris og sårede 200 andre.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Modsvar fra gymnasieelev: Nej, vi er luddovne og umotiverede

Nikolaj Holst Sandvad, Multebærvej 32, Sabro
Jeg vil vove at påstå, at langt størstedelen af de unge som opfatter sig selv som en udsat gruppe under angreb, blot er dovne og ikke egnede til at gå i gymnasiet.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
På snescooter i de nordnorske bjerge
De store hvide bjergtinder og åbne, tilfrosne åer giver det nordlige Norge en alsidig og ubehersket natur. En ubehersket natur, som man for alvor fornemmer bag rattet på en snescooter. 
Se flere
Biler
Se flere
Bolig
Hvad gør du, hvis trægulvet knirker?
Knirkende gulvbrædder kan være irriterende, men de er heldigvis relativt lette at reparere, hvis hele gulvet ikke skal skiftes. Få et godt tip her fra Bolius. 
Se flere
På snescooter i de nordnorske bjerge
De store hvide bjergtinder og åbne, tilfrosne åer giver det nordlige Norge en alsidig og ubehersket natur. En ubehersket natur, som man for alvor fornemmer bag rattet på en snescooter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her