*

Europa

Merkel vil strække sig for at beholde Storbritannien i EU

Den tyske forbundskansler Merkel har onsdag haft besøg af den britiske premierminister Cameron.

For at beholde Storbritannien i EU vil den tyske forbundskansler, Angela Merkel, gerne forhandle en "fornuftig pakke" på plads om betingelser for britisk medlemskab.

Det har hun sagt inden en middag med den britiske premierminister, David Cameron, i Wildbad Kreuth i det sydlige Tyskland.

- I løbet af de næste uger er det særligt vigtigt, at vi træffer beslutninger i vores egen interesse, så vi kan udarbejde en fornuftig pakke, der gør, at Storbritannien kan forblive et medlem af EU, sagde hun inden middagen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hun understreger dog, at det ultimativt er op til den britiske befolkning, om Storbritannien fortsat skal være en del af unionen.

I en tale til det tyske parlament sagde Merkel i sidste uge, at Storbritannien er en "naturlig allieret" og lagde vægt på landets store betydning for Europas indre, frie marked og dets tyngde i udenrigspolitiske diskussioner.

Cameron har lovet at sikre bedre betingelser for Storbritannien inden afholdelsen af en folkeafstemning om landets medlemskab i EU.

Premierministeren har antydet, at folkeafstemningen kan blive afholdt i løbet af året.

En meningsmåling fra sidste uge viser, at briternes vilje til at blive i EU ville falde betydeligt, hvis Cameron ikke får sikret en aftale, som begrænser velfærdsydelserne for EU-borgere, særligt fra Østeuropa, der kommer til landet for at arbejde.

Cameron har i december til et topmøde i Bruxelles med EU's øvrige stats- og regeringschefer advaret om, at han er nødt til at kunne præsentere reformer for at kunne overbevise de britiske vælgere om at stemme ja til EU.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere
Fra ingen til 126 anmeldelser om løsnede hjulbolte
Siden årsskiftet har 126 bilejere anmeldt løsnede hjulbolte til Østjyllands Politi, som har svært ved at gøre noget ved problemet. Autoværksteder i Aarhus melder om et stigende salg af låsebolte. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her