*

Europa

Polens udenrigsminister Witold Waszczykowski: Skal vi bare levere billig arbejdskraft?

Efter voldsom kritik fra EU beder polsk udenrigsminister om tysk forståelse for landets situation.

Den polske udenrigsminister Witold Waszczykowski (th.) bliver taget i ed af præsidenten Andrzej Duda. Han har været minister siden november. Foto: Czarek Sokolowski/AP

Det har ikke skortet på europæisk kritik af den polske regering i den senere tid.

I december gjorde EU-Parlamentets formand, Martin Schulz sig voldsomt upopulær hos den polske regering, da han i et interview med radiostationen Deutschlandfunk sagde, at udviklingen i Polen »har karakter af statskup.«

I sidste uge sendte første-næstformand for EU-Kommissionen Frans Timmermans ifølge EUobserver et brev til Polens udenrigs- og justitsministre, hvor han udbad sig en forklaring på, hvordan en ny lov lever op til EU-kravet om ytringsfrihed.

Og søndag lød det i et interview med den tyske europakommissær Günther Oettinger i Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung, at han vil opfordre EU-Kommissionen til at sætte Polen under observation for brud på europæiske kerneværdier.

Det vil blive diskuteret på næste EU-møde den 13. januar.

Mandag svarede den polske udenrigsminister Witold Waszczykowski så igen i et interview i den tyske avis Bild, som nyhedsbureauet AFP og flere andre tyske medier citerede.

»En smule større forståelse fra tyskerne for vores politiske situation ville være ønskværdigt,« siger ministeren, der retter sine ord mod Tyskland, fordi landet har »en afgørende stemme i Europas kor«.

Polsk mediekontrol får EU op i det røde felt

Den europæiske kritik udspringer af to nye love, som er blevet vedtaget i det polske parlament. Den ene gælder landets forfatningsdomstol, som kan blokere lovgivning, hvis den bliver fundet i strid med forfatningen.

Loven indebærer, at der fremover skal gå mellem tre til seks måneder, fra domstolen bliver bedt om en afgørelse, og til der falder dom - mod to uger tidligere. Samtidig kræves der ikke længere blot et flertal i forfatningsdomstolen, men to tredjedeles flertal, ligesom 13 dommere skal være til stede ved afgørelser i de mest omstridte sager mod 9 i dag.

Den polske højesteret har udtalt, at den nye lov vil forsinke og i praksis lamme domstolens arbejde, ligesom både oppositionen og EU-politikere har udtrykt bekymring for landets demokrati.

Formand for EU-Parlamentet: Det, der sker i Polen, tangerer statskup

Fra det konservative og EU-kritiske regeringsparti Lov og Retfærdigheds (PiS) side lyder det dog, at forfatningsdomstolen har forsøgt at blokere en række tiltag fra regeringen, og at den nye lov gør op med »kammerateriet« i domstolen.

Den anden omstridte lov handler om landets statslige medier, hvor regeringen nu får får direkte kontrol over, hvem der sidder på lederposterne både redaktionelt og i bestyrelserne - samtidig med at de nuværende personer på posterne øjeblikkeligt vil blive opsagt.

Det har allerede fået fire fremtrædende mediefolk til at opsige deres stillinger i protest, mens kritikere har udtrykt dyb bekymring for objektiviteten og friheden i polske, nationale medier.

Omstridt forfatningsændring vedtages i Polen trods kritik

En talsmand for den polske præsident Andrzej Duda har ifølge AP kaldt loven for nødvendig, fordi statsmedierne under den tidligere regering var »et-parti-medier« uden den pluralisme, som, flere nu mener, er i fare.

I interviewet med Bild forsvarer den polske udenrigsminister de nye love således:

"Vi vil blot helbrede vores stat for visse sygdomme, så den kan blive rask.«

Ifølge ministeren fulgte den tidligere regering en bestemt linje:

»Som om verden efter marxistisk forbillede automatisk bevæger sig i én bestemt retning - mod en ny blanding af kultur og racer, en verden af cyklister og vegetarer, som kun fokuserer på vedvarende energi og kæmper mod enhver form for religion. Det har intet med traditionelle polske værdier at gøre.«

Samtidig siger han, at tyskerne må gøre op med sig selv, hvad man egentlig forventer af Polen.

»Har I kun brug for Polen som bufferzone i forhold til Rusland? Som leverandør af billig arbejdskraft?,« siger han og tilbyder en anden mulighed: Polen som en partner i forhold til at løse problemerne i Europa.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Brexit: Det økonomiske ragnarok kom ikke – endnu

Den britiske regering bombarderede vælgerne med dommedagsprofetier op til EU-afstemningen i juni. Brexit ville føre til et økonomisk ragnarok, lød det, men en måned senere har det stadig ikke vist sig. Faren for en alvorlig nedtur lurer dog stadig.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her