*

 

Europa

Gigant-regning venter svenskerne

Sveriges udgift til at modtage flygtninge bliver næste år større end det samlede forsvarsbudget og næsten lige så stort som udgiften til at drive alle landets sygehuse.

Drengene får et sted at sove. De får tøj, og de får mad. Trelleborg modtager 100 børn om dagen og har nu over 2500 flygtningebørn i byen. Det har fået de lokale myndigheder til at slå alarm. Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Flygtningestrømmen til Sverige er så voldsom, at den forventede udgift i år på 27,5 mia. svenske kroner nu lægger beslag på 3,2 pct. af det samlede statsbudget, mens det tilsvarende tal for Danmark er 2,4 mia. dkr. og en andel på 0,22 pct. af statens budget.

Næste år ventes regningen i Sverige at blive på godt 60 mia. svenske kroner, hvilket svarer til 6,4 pct. af statens budget. Det er mere end Sveriges samlede forsvarsbudget på godt 48 mia. svenske kr. og næsten det samme som de knap 64 mia. svenske kr., der bruges på hele Sveriges sygehusvæsen.

Færre penge til velfærd

Flere eksperter peger på, at regningen for at modtage op mod 190.000 flygtninge i år først nu er begyndt at gå op for svenskerne – og at det uundgåeligt vil komme til at gå ud over det svenske velfærdssamfund, hvor der bliver færre penge til skole, ældrepleje og socialvæsen.

Og der vil komme endnu flere og større regninger de kommende år, mener lektor og ekspert i international migration Joakim Ruist fra Handelshögskolen ved Gøteborgs Universitet.

Det er således ønsketænkning, når den svenske regering taler om at tage imod flygtninge som en investering i fremtiden.
Joakim Ruist, lektor og ekspert i international migration

»De økonomiske udgifter vil fortsætte også på det meget lange perspektiv. Det tager lang tid, inden flygtninge finder arbejde og et sted at bo. Og udgifterne for Sverige bliver ikke betalt tilbage – selv ikke hvis de finder arbejde,« lyder vurderingen fra Joakim Ruist.

»Det er således ønsketænkning, når den svenske regering taler om at tage imod flygtninge som en investering i fremtiden, der vil betale sig selv tilbage. For pengene bliver ikke betalt tilbage. Det er ikke sket historisk, og det kommer slet ikke til at ske fremover, da alle de simple job ikke længere findes i Sverige. Derfor bliver det dyrt for det offentlige, og derfor vil der blive færre penge til andre ting som skoler, ældrepleje og hospitaler,« forudser Joakim Ruist.

Lukkede grænser?

Den svenske forsker, der er en af dem med størst indsigt i økonomien bag flygtninge og migranter, forudser, at både Sverige og Tyskland, der har været de helt store modtagere af flygtninge de seneste mange måneder, meget snart vil blive tvunget til helt at lukke grænserne, fordi landene ikke kan magte at modtage flere flygtninge.

I Sverige viser en prognose fra Migrationsverket, der svarer til Udlændingestyrelsen i Danmark, at regningen for at modtage de mange flygtninge vil vokse endnu mere de kommende år. Fra 27,5 mia. svenske kr. i år til godt 60 mia. næste år og til 73 mia. svenske kroner i 2017 – hvorefter udgiften ifølge Migrationsverket fortsat vil ligge her også i 2018 og 2019.

Den svenske regerings forslag til finanslov for 2016 lyder på i alt 933,9 mia. svenske kr. og et underskud på 9,6 mia.

Fra ulandsbistanden

For at betale den voksende regning tager regeringen i år 8,8 mia. kr. fra den svenske ulandsbistand, der skulle have været på 40,4 mia. svenske kr., godt 32 mia. danske kr.

Det har fået forskellige ulandsorganisationer samt den svenske kirke til at protestere.

En række hårdt belastede kommuner, der bl.a. skal bruge et tocifret milliardbeløb på at huse de 30.000-40.000 uledsagede flygtningebørn, der i år ventes at komme til Sverige, har desuden meldt ud, at de bliver nødt til at skære i den offentlige service på skoleområdet, til ældre, sundhed og det sociale område.

Første stramning

Den svenske regering har netop indgået en aftale med et flertal i Riksdagen om de første begrænsninger over for asylsøgere. Eksperter forventer endnu flere indgreb. Samtidig har den svenske statsminister, Stefan Löfven, bedt EU om økonomisk hjælp til at håndtere de mange flygtninge.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her