*

Europa

I Sverige får asylansøgere lov til at køre gratis med bus

En "unik integrationssatsning" skal gøre det lettere for asylansøgere at få kontakt til det svenske samfund.

Asylansøgere i den svenske by Kalmar får nu mulighed for at køre gratis i bus i hele landet. Arkivfoto: Tobias Nørgaard Pedersen

Den svenske by Kalmar har taget utraditionelle midler i brug for at øge integrationen af asylansøgere i området.

Som det første sted i landet lader byen nemlig alle asylansøgere fra området køre gratis i bus. Ordningen gælder ikke kun i Kalmar, men i hele landet, og skal gøre det lettere for asylansøgerne at komme i kontakt med det svenske samfund. Det skriver svenske SVT.

Ordningen er blevet til i samarbejde mellem integrationsstyrelsen, Migrationsverket, det svenske landsting og Kalmar Länstrafik.

"Der er to mål med initiativet; dels er det en kæmpe integrationssatsning, hvor vi håber, at folks mobilitet vil stige, så de kan få flere kontakter i samfundet. Den anden del er, at folks humør vil blive bedre, hvis de undgår den isolation, der sommetider kan opstå i de opholdsrum, de lever i," siger enhedschef i Migrationsverket, Lars Borgemo, til SVT.

Initiativet kommer til at koste Migrationsverket omkring 400.000 kroner om måneden. Alligevel tror styrelsen, at man vil spare penge på initiativet, da man tidligere har betalt for taxi, når asylansøgere skulle på hospitalet, til jobsamtale m.v.

En af dem, der er glade for den nye mulighed, er asylansøger Samir Kabeh.

Sverige er tæt på asylrekord

"Nu kan jeg tage til Kalmar og komme i kontakt med nye mennesker, eller jeg kan tage hen og hilse på nye venner i Blomsermåla eller hvor som helst," siger han til SVT.

Ordningen kommer i første omgang til at gælde et år frem. Senere vil man vurdere, om det er så stor en succes, at man vil fortsætte projektet.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her