*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Europa 08.06.2013 kl. 13:33
Vandstanden i Elben stiger i det nordøstlige Tyskland, hvor flere tusinde er evakueret. Foto: Jens Meyer/AP

Flere tusinder tyskere evakueres fra vandmasserne

Flere mindre østtyske byer er ved at blive evakueret, da vandstanden i Elben og dens bifloder fortsat stiger.

Situationen i de oversvømmelsesramte områder i det nordøstlige Tyskland bliver stadig mere alvorlig.

Især i Sachsen-Anhalt skaber det massive højvande i Elben og dens bifloder problemer for indbyggere og myndigheder, nu da vandmasserne brager nordpå gennem delstaten.

Arno Burgi
Lørdag middag har de omkring 8000 indbyggere i den lille by Aken, cirka 60 kilometer sydøst for Magdeburg, fået besked på at rømme deres hjem inden for en time, skriver Mitteldeutsche Zeitung på sin netavis.

Frygter et digebrud

Evakueringer er også iværksat flere andre steder, blandt andet i landsbyen Klein-Rosenburg, 16 kilometer nord for Aken. Her er 3000 mennesker ifølge nyhedsbureauet dpa blevet opfordret til at søge mod højere liggende steder i området.

Beredskabstjenesten frygter nemlig et digebrud på 150 meters længde i nærheden af landsbyen, hvor bifloden Saale munder ud i Elben.

Længere mod nord, i delstatens hovedstad, Magdeburg, er vandstanden i Elben nu oppe over 7,30 meter mod de almindelige to meters dybde i floden.

Dermed er vandstanden en halv meter højere end under højvandskatastrofen i 2002, hvor den hidtidige rekord på 6,72 meter blev nået.

Katastrofeturisme

Brandvæsenet leder efter frivillige, der sammen med 650 soldater vil hjælpe med at sikre digerne med sandsække.

Men mange glor blot på vandmasserne i stedet for at tage fat, og det volder problemer, erkender formanden for Den Tyske Brandværnsforening, Hans-Peter Kröger.

- Katastrofeturisme er et alvorligt problem. Nysgerrige blokerer med deres biler vejene, står i vejen for beredskabsfolkene, forringer digernes sikkerhed og bringer dermed også sig selv i fare, siger Kröger, der nu truer med at tvinge folk til at hjælpe.

"En national opgave"

Imens beder Sachsen-Anhalts ministerpræsident, Reiner Haseloff, de andre 15 tyske delstater om hjælp.

- Det her er en national opgave, hvor de 16 delstater og forbundsstaten bør stå sammen, siger han til lørdagens udgave af Mitteldeutsche Zeitung.

Foreløbig har forbundsregeringen lovet 100 millioner euro i katastrofehjælp til de oversvømmelsesramte områder, som søndag får besøg af forbundspræsident Joachim Gauck.

70.000 brandfolk og flere end 11.300 soldater prøver over store dele af Tyskland at inddæmme vandmasserne, som foreløbig har kostet mindst syv mennesker livet.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
International lige nu
Tophistorie

Uro ved højreekstremistisk valgmøde

En moddemonstration i Malmø skaber store uroligheder mellem politi og demonstranter.
forsiden lige nu

Seks mænd sigtet for matchfixing i millionklassen

Seks sigtes for at matchfixe kampe i millionklassen i stor dansk sag i traditionsklub.

Ulykkerne hagler ned over McDonald's

Fødevareskandaler, dårlig service og krisen i Ukraine giver McDonald's problemer rundt om i verden.

Uro ved højreekstremistisk valgmøde

En moddemonstration i Malmø skaber store uroligheder mellem politi og demonstranter.

Movistar tog første stik i Vueltaen

Movistar vandt første etape af Vuelta a Espana - en holdtidskørsel på 12,6 kilometer.

Øget aktivitet i vulkanen Bardarbunga

Islands myndigheder siger, at vulkanen Bardarbunga måske er ved at gå i udbrud.

Dansk ferieparadis har succes på Bali

Det fynske ægtepar Ulrik og Rikke Cordt Rasmussen udlever drømmen om at drive eget ferieparadis.
Annonce
Annonce
International
Analyse
  • Hvem skal nu betale, når USA ikke vil?

    USA vil have Europa til at bruge flere penge på forsvar. Håbet er, at et kontinent, som er presset fra alle sider, har en egen interesse i at øge udgifterne til militær. 
Foto
Annonce