*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Europa 30.11.2012 kl. 15:56

Redaktør: Polsk ambassadør er uforskammet

Polens ambassadør i Danmark kalder FDM-film utroværdig. Chefredaktør kalder ham tyndhudet.

Der er ikke dokumentation for, at en stor del af de autodele, der tilbydes på et brugtbilsmarked, i den polske by Poznan, kommer fra stjålne biler, siger Rafal Wisniewski, Polens ambassadør i Danmark.

Det er ellers påstanden i et tv-indslag fra Forenede Danske Motorer (FDM), der har været på besøg på det polske brugtbilsmarked sammen med Arne Knippel, kontorchef og ansvarlig for Østeuropa i forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension.

Men tv-indslaget har ikke dokumentationen i orden, lyder det fra ambassadøren.

Ingen beviser

"Kildeangivelserne for indslagets påstande er meget upræcise og svære at forholde sig til. Indslagets påstande, f.eks. om at 50 pct. af varerne på markedet er stjålne, underbygges udelukkende med upræcise kilder som 'vores polske kontakter', og 'vi har en rimelig god formodning om'," skriver den polske ambassadør i en mail til den dansk-polske nyheds- og turistside polen.nu.

Han mener heller ikke, indslaget fører bevis for, at luksusbiler bliver stjålet i Danmark og sendt til Østeuropa og Danmark, som det, ifølge ham, fremgår af indslaget.

Bo Christian Koch, ansvarshavende chefredaktør på FDM's magasin Motor, der står bag indslaget er uenig i kritikken, han synes, ambassadøren er for tyndhudet.

Uforskammet

"Det er uforskammet. Vi viser et billede af virkeligheden. Vi har ikke fordrejet eller forsøgt at lave sensationshysteri ud af det her. Tværtimod så viser vi bare danske bilejere, hvor let det er at stjæle en bil, og hvor ofte bilerne ender på et østeuropæisk marked," siger han til Jyllands-Posten.

Han mener, at ambassadøren skyder forbi, når han kritiserer FDM, for det er Forsikring & Pension og det polske politi, som leverer indslagets dokumentation.

Men dokumentationen er i orden, lyder det fra Forsikring & Pension, for de har tæt kontakt med det polske politi og med en kilde, der arbejder med at finde stjålne biler, primært for amerikanske forsikringsselskaber, og de bekræfter problemet og omfanget. Polen er også det land, hvor der bliver fundet flest stjålne danske biler, siger Arne Knippel fra Forsikring & Pension.

Mange eksempler

"Vi kan se, at stjålne danske biler kommer til Polen, det har vi rigtig, rigtig mange eksempler på, der er ikke nogle, der har 100 pct. styr på statistikken, men det er der heller ikke i Vesteuropa. Men dem vi arbejder med er nogle, der har arbejdet i 10 år med denne her problematik, og som har kontakt til det polske politi, så det undrer mig, at ambassadøren reagerer sådan. Det minder om en automatreaktion, for de ved jo godt, at det er et stort problem," siger han.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få fat i den polske ambassadør I Danmark, Rafal Wisniewski, for at få ham til at uddybe sin kritik. 

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Danskere betaler for billig strøm til udlandet

I perioder er overskuddet af vindstrøm så stort, at strømmen sælges billigt til udlandet.

32.000 patienter går glip af kronikertilskud

Fire ud af ti storforbrugere af medicin søger ikke om berettiget tilskud.

USA

Senator indblandet i pinlig tyverisag

Ægtemand til en senatorkandidat i Delaware blev taget på fersk gerning.

Taxachauffør i livsfare efter groft overfald

To mænd bestilte natten til fredag en taxa, men overfaldt chaufføren.

Passager i minibus dræbt på Sydmotorvejen

Én dræbt og to kvæstet efter kollision mellem minibus og lastbil på Sydmotorvejen.

EU: Gasaftale er et glimt af russisk-ukrainsk forsoning

Måske første tegn på bedre forhold mellem Rusland og Ukraine.
Annonce
Annonce
International
Analyse
Foto
Annonce